Usaglig afskedigelse

Byretten godkendte en opsigelse begrundet i opgavebortfald kort efter barselsorlov. Retten anvendte delt bevisbyrde, da beslutningen først blev truffet efter orloven, og lagde vægt på dokumenteret arbejdsmangel, ændret organisering og forgæves omplaceringsforsøg.

En faglig voldgift underkendte en bortvisning af to forsikringsmedarbejdere med kokain i kroppen, fordi rusmiddelpolitikken var uklar om “påvirket”. Bortvisning blev erstattet af saglig opsigelse med løn i opsigelsesperioden. Afgørelsen skærper kravet om klare politikker.

Virksomheder skal afveje proportionalitet og dokumentation ved misligholdelse: opsigelse ved mindre brud, bortvisning ved grov adfærd. Der er markante forskelle i Norden om kompensation, anciennitetskrav og genansættelse, hvilket skærper behovet for korrekt proces og bevisgrundlag.

Vestre Landsret pålægger arbejdsgiver at efterbetale pension og betale godtgørelse til en fleksjobansat opsagt i strid med forskelsbehandlingsloven. Sagen skærper kravene til overenskomstgrundlag, fravigelser og tilpasningspligt, mens godtgørelsens beregningsgrundlag afventer Højesterets afklaring.

Højesteret skal afklare, om fleksløntilskuddet til fleksjobbere skal medregnes ved udmåling af godtgørelser for usaglig afskedigelse og diskrimination. Procesbevillingsnævnet har givet tredjeinstansbevilling i to sager med uens landsretspraksis, hvilket kan påvirke godtgørelsesniveauet.

Afskedigelsesnævnet underkendte to opsigelser begrundet i samarbejdsvanskeligheder, fordi advarslerne var uklare, forbedringsperioden for kort og omplaceringsmuligheder ikke undersøgt tilstrækkeligt. Afgørelsen skærper kravene til dokumentation, dialog og saglighed.

Østre Landsret har godkendt, at en deltidssygemeldt medarbejder kunne varsles ned i arbejdstid uden at overtræde forskelsbehandlingsloven eller funktionærloven. Funktionsbegrænsningen blev ikke anset for langvarig, og vilkårsændringen var sagligt begrundet i driftsmæssige hensyn.

Afskedigelsesnævnet godkendte opsigelser af to erfarne medarbejdere under arbejdsmangel. Arbejdsgiverens systematiske vurdering af samarbejde, effektivitet og fleksibilitet var saglig, og høj anciennitet gav ikke i sig selv krav på at blive i stillingen.

Afskedigelsesnævnet underkendte en opsigelse af en produktionsmedarbejder i en fødevarevirksomhed begrundet i svedlugt. Arbejdsgiveren dokumenterede hverken klare hygiejneregler, konkrete gener eller løbende opfølgning. Sagen understreger krav til saglighed og dokumentation.

En faglig voldgift underkendte en offentlig afskedigelse, fordi arbejdsgiveren ikke dokumenterede, hvorfor omplacering til en ledig overlægestilling uden ledelsesansvar ikke var mulig. Sagen skærper kravet om konkret og underbygget kompetencevurdering ved omstruktureringer.

Et afskedigelsesnævn fandt, at en kommunal administrativ medarbejder lovligt kunne opsiges efter længerevarende sygefravær begrundet i arbejdsbetinget stress. Fravigelse af udgangspunktet kræver, at fraværet kan tilregnes arbejdsgiveren, hvilket ikke var godtgjort.

En faglig voldgift fastslog, at en gymnasielærers gentagne seksuelt krænkende udtalelser gav saglig grund til afskedigelse uden skriftlig advarsel. Arbejdsgiverens politik måtte vige for almindelige ansættelsesretlige principper, og kravet om godtgørelse blev afvist.

Østre Landsret præciserer grænsen mellem mindre justeringer og væsentlige vilkårsændringer. Arbejdsgivere skal varsle efter individuelt opsigelsesvarsel, mens gravide og ansatte på orlov er særligt beskyttet. Passivitet kan koste godtgørelse; hurtig skriftlig indsigelse er afgørende.