Højesteret skal afklare beregningsgrundlaget
Procesbevillingsnævnet har givet tredjeinstansbevilling i to sager om udmåling af ansættelsesretlige godtgørelser til medarbejdere i fleksjob. Det centrale spørgsmål er, om det kommunale fleksløntilskud – som udbetales direkte til medarbejderen – skal indgå i beregningsgrundlaget for godtgørelser ved usaglig afskedigelse og forskelsbehandling, eller om udmålingen alene skal tage udgangspunkt i arbejdsgiverens faktiske lønudgift.
Spørgsmålet har betydelig praktisk rækkevidde, fordi godtgørelser traditionelt fastsættes med udgangspunkt i lønnens størrelse. Afklaringen vil påvirke godtgørelsesniveauet, risikovurderingen i personalesager og forligsdrøftelser i sager om både opsigelse og diskrimination.
Fleksjob før og efter reformen
Under den tidligere ordning blev medarbejdere i fleksjob aflønnet for fuld tid, hvorefter arbejdsgiveren modtog en offentlig kompensation for den reducerede arbejdsevne. Med reformen ændredes modellen: Arbejdsgiveren betaler nu løn for den faktisk præsterede arbejdstid, mens kommunen udbetaler et fleksløntilskud direkte til medarbejderen uden om arbejdsgiverens lønsystem.
Denne ændring skaber tvivl om, hvad der i ansættelsesretlig henseende udgør “løn” ved beregning af godtgørelser efter blandt andet funktionærloven § 2b og forskelsbehandlingsloven. Dilemmaet er, om den del af medarbejderens samlede indkomst, som stammer fra det offentlige, skal medregnes, når godtgørelsen fastsættes.
Praksis i landsretterne og betydning for arbejdsgivere
Landsretterne er nået til forskellige resultater. I tre sager er godtgørelser udmålt med udgangspunkt i arbejdsgiverens reelle lønudgift, uden inddragelse af fleksløntilskuddet. I en fjerde sag har Vestre Landsret derimod inddraget det kommunale tilskud med henvisning til tidligere praksis under den gamle ordning og til lovgivers formål.
Højesterets kommende afgørelse forventes at skabe ensartethed i retspraksis. Indtil der foreligger præjudikat, kan parter med fordel håndtere usikkerheden eksplicit, eksempelvis ved at tilrettelægge proces og forligsforhandlinger med alternative beregningsmodeller. Arbejdsgivere bør sikre klar dokumentation for den faktiske lønudgift og for ansættelsesforholdets indhold, mens medarbejdere bør være opmærksomme på, hvordan fleksløntilskuddet påvirker deres samlede indkomstgrundlag i en godtgørelsessag.
