Afgørelsens kerne
En medarbejder kom til skade i en periode, hvor vedkommende endnu ikke var indmeldt i arbejdsgiverens pensionsforsikringsordning som aftalt. Forsikringsselskabet afviste dækning, og Ankenævnet for Forsikring fastslog, at ordningen først trådte i kraft en måned senere. Kravet blev herefter rejst mod arbejdsgiveren for misligholdelse af ansættelseskontrakten.
Retten lagde til grund, at kravet udsprang af ansættelsesforholdet og derfor var omfattet af en femårig forældelsesfrist. Kravet var således ikke forældet, selv om stævning først blev indleveret omtrent fire år efter, at den manglende dækning blev konstateret. Sagen fortsætter med opgørelse af eventuel erstatning.
Sagens faktum
Ansættelsesaftalen forudsatte, at medarbejderen blev omfattet af pensionsordningen pr. årsskiftet. På grund af en administrativ fejl skete indmeldelsen først måneden efter. I mellemtiden indtraf en skade, som – hvis ordningen havde været aktiv – ville have udløst forsikringsydelser.
Efter afslag fra forsikringsselskabet og efterfølgende kendelse fra Ankenævnet blev arbejdsgiveren sagsøgt for at kompensere medarbejderen svarende til de ydelser, der ville være udbetalt ved korrekt indmelding. Arbejdsgiveren gjorde gældende, at kravet var forældet efter den almindelige treårige frist, men retten anvendte den femårige frist for krav med kontraktligt grundlag i ansættelsesforhold.
Konsekvenser for arbejdsgivere
Afgørelsen understreger, at fejl i indmelding til pensionsordninger kan udløse et selvstændigt erstatningsansvar, hvis medarbejderen lider tab ved manglende dækning. Forældelsesvurderingen afhænger af kravets karakter og dets tilknytning til ansættelsesaftalen.
Arbejdsgivere bør sikre klare procedurer for rettidig indmelding, løbende kontrol af forsikringsstatus og skriftlig dokumentation. Ved tvivl om dækning bør sagen afklares hurtigt, og potentielle krav håndteres med fokus på afbrydelse af forældelse og korrekt kvalifikation af kravet, herunder om der er tale om løbende ydelser eller engangskrav.
