En faglig voldgift frifandt en arbejdsgiver for påstået misbrug af en joblønsordning for en bagermester. Opmanden fastslog, at jobløn som udgangspunkt ikke er forbundet med en øvre ugentlig tjenestetid, og at en stor arbejdsbyrde alene ikke udløser krav på efterbetaling. Kravet om kompensation blev derfor ikke taget til følge.
Sagens faktum
Bagermesteren var omfattet af en overenskomstbestemt joblønsordning, hvor det er forudsat, at arbejdet tilrettelægges selvstændigt, og at arbejdstiden følger branchens forhold. Overenskomsten angiver tillige, at det som hovedregel skal tilstræbes, at mestrenes arbejdstid ikke bliver væsentligt længere end øvrige medarbejderes.
Fagforbundet gjorde gældende, at bagermesteren havde udført betydeligt merarbejde over en længere periode og derfor havde krav på efterbetaling. Arbejdsgiveren bestred både opgørelsen af arbejdstiden og, at joblønsordningen var anvendt i strid med overenskomsten.
Opmandens begrundelse
Opmanden lagde til grund, at overenskomsten ikke indeholder en øvre grænse for ugentlig tjenestetid for joblønsansatte. Muligt misbrug kunne efter forarbejder og praksis bestå i, at arbejdsgiveren systematisk flytter overarbejde fra timelønnede til en mester for at undgå at betale overarbejdstillæg til de øvrige medarbejdere. En sådan omgåelse forelå ikke i den konkrete sag.
Selv om bagermesterens arbejdstid havde ligget væsentligt over de øvriges, var bageriet bemandet normalt, og det blev ikke dokumenteret, at ledelsen kendte eller burde kende det konkrete omfang af arbejdet. Da beviset for misbrug ikke var løftet, blev arbejdsgiveren frifundet, og der blev ikke tilkendt efterbetaling.
Praktiske implikationer
Afgørelsen illustrerer, at jobløn indebærer en bredere rådighedsforpligtelse uden fast øvre ugentlig grænse. En høj arbejdsbelastning kan være forenelig med ordningen, medmindre der foreligger omgåelse eller andre særlige forhold, der viser misbrug.
Arbejdsgivere bør sikre klar rollefordeling, forsvarlig bemanding og løbende dialog om arbejdstid, herunder tydelige forventninger og mulighed for at eskalere ressourceudfordringer. Medarbejdere på jobløn bør dokumentere arbejdstid og orientere ledelsen ved varige afvigelser. Overenskomstens tilstræbelsesregel er en rettesnor, men ikke en hård grænse; bevis for misbrug beror på konkrete omstændigheder.
