Helbredsoplysningsloven begrænser arbejdsgiveres adgang til helbredsdata, men pålægger samtidig ansøgere at oplyse om sygdom, hvis den aktuelt vil få væsentlig betydning for udførelsen af det konkrete arbejde.
Oplysningspligt ved sygdom med reel betydning for jobbet
Udgangspunktet er tavshed om helbredsforhold. Pligten til at oplyse indtræder først, når en sygdom efter en konkret vurdering må forventes at påvirke arbejdsdygtigheden i den søgte stilling. Kroniske lidelser, der ikke har påvirket arbejdet i nær tid, udløser som hovedregel ingen oplysningspligt.
Tidligere praksis har accepteret, at ansøgere undlader at nævne sygdomme uden aktuel indvirkning på arbejdsevnen. Skillelinjen går ved, om arbejdsgiveren har et berettiget behov for information for at vurdere, om jobbet kan varetages forsvarligt.
Højesteret: Stresssygemelding udløste pligt og berettiget annullation
I en nyere sag om en lønmedarbejder, der under samtalen var langtidssygemeldt med arbejdsrelateret stress fra en anden stilling, fastslog Højesteret, at ansøgeren havde oplysningspligt – også uden at være spurgt. Risikoen for fortsat fravær gjorde oplysningerne stillingsrelevante.
Fordi oplysningspligten var tilsidesat, var arbejdsgiveren berettiget til at annullere ansættelsen før tiltrædelse. Afgørelsen understreger, at vurderingen sker ex ante: Er der ved samtalen en nærliggende risiko for fravær, skal det oplyses.
Gør dit arbejde med sundhedsdata og AI lidt lettere efter Djøfs kursus
Læs mere her →Praktiske råd til arbejdsgivere og ansøgere
Arbejdsgivere bør begrænse spørgsmål til stillingsrelevante helbredsforhold og dokumentere den konkrete vurdering i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Helbredsdata er særlige kategorier og kræver sagligt formål og dataminimering.
Ansøgere bør overveje, om en igangværende sygdom realistisk kan hindre rettidig tiltrædelse eller stabil varetagelse af jobbet. Er svaret ja, bør forholdet oplyses for at undgå misligholdelse og efterfølgende annullation.
