Sø- og Handelsretten anvendte markedsføringsloven og varemærkeloven i en sag mellem to danske selskaber, selv om sagen knyttede sig til en levering til Taiwan. Et overdraget krav skulle afgøres efter taiwanesisk ret. Sagsøger fik 450.000 kr. for tabt avance og markedsforstyrrelse.
Sø- og Handelsretten fastslog, at markedsføringsloven og varemærkeloven kan anvendes i en tvist mellem to danske virksomheder, selv om striden udsprang af en erklæring i forbindelse med en levering til Taiwan. Retten fandt tilstrækkelig tilknytning til Danmark.
Et krav overdraget til sagsøger fra den taiwanesiske samarbejdspartner skulle derimod afgøres efter taiwanesisk ret efter lovvalgsreglerne. Sagsøger blev tilkendt 450.000 kr. i erstatning og vederlag for tabt avance og markedsforstyrrelse.
Dommen kan læses hos domstolene: Sø- og Handelsrettens domsoversigt.
Søgeord
Bevisbyrde,
Erstatningsansvar,
Vederlag,
Markedsføringsloven,
Erstatningsopgørelse,
Varemærkeret,
Varemærkeloven,
God markedsføringsskik,
Lovvalg,
Samarbejdsaftale,
Værneting,
Forvekslingsrisiko,
Erstatningssag,
Dansk ret,
Jurisdiktion,
Sø- og Handelsretten,
Erhvervsdrivende,
Kommerciel praksis,
Forbudspåstand,
Immaterialret,
Markedsføringsret,
International privatret,
Retsvalg,
Varemærkekrænkelse,
Markedsforstyrrelse,
Overdragelse af krav,
Leveringsaftale,
Udenlandsk ret,
Tabt avance,
Taiwanesisk ret,
Kendetegnsrettigheder,
Fordringstransport,
Cessio,
Markedsføring i udlandet,
Dom fra Sø- og Handelsretten,
BS-14139-2022-SHR
