Social- og Boligministeren har fremsat et lovforslag med ikrafttræden 1. januar 2024, som retter lovtekniske fejl i lejelovgivningen, harmoniserer reglerne om forbrugsregnskaber med energioplysningsbekendtgørelsen og skærper tilbudspligten for at forhindre omgåelse ved ejendomsoverdragelser.
Nettoprisindeksering og ikrafttræden
Lovforslaget genindfører den manglende hjemmel til at aftale nettoprisindeksering i lejemål omfattet af lejelovens kapitel 3, herunder omkostningsbestemte lejemål og gennemgribende moderniserede lejemål. Dermed skabes klar lovhjemmel til de aftaleklausuler, mange allerede benytter i praksis.
Bestemmelsen tillægges virkning fra 1. juli 2022, men uden mulighed for at kræve efterregulering for perioden før lovens ikrafttræden. Udlejere kan således kun anvende indeksering fremadrettet. Parter med eksisterende indeksklausuler bør gennemgå kontrakter og varslinger for at sikre korrekt anvendelse.
Forbrugsregnskaber og energioplysninger
Der indsættes udtrykkelig hjemmel i lejeloven og almenlejeloven til, at udlejere kan medtage rimelige omkostninger forbundet med individuel, månedlig forbrugsmåling og fordeling i de årlige forbrugsregnskaber. Hjemlen tilpasses energioplysningsbekendtgørelsens krav.
Ændringen skaber sammenhæng mellem lejeretten og energireguleringen og forventes at reducere tvister om, hvilke udgifter der kan videreføres. Udlejere bør sikre dokumentation for omkostningernes rimelighed og gennemsigtighed i regnskaberne.
Skærpelse af reglerne om tilbudspligt
Praksis har vist, at udlejningsejendomme kan overdrages på en måde, hvor ingen enkelt erhverver opnår stemmemajoritet, og tilbudspligt dermed ikke udløses, selv om der reelt sker ejerskifte. Lovforslaget udvider tilbudspligten til også at omfatte sådanne strukturer.
Konsekvensen er, at transaktioner med udlejningsejendomme i højere grad vil udløse tilbudspligt uanset fordeling af ejerandele. Det øger behovet for grundig planlægning, due diligence og vurdering af beboernes rettigheder ved strukturering af overdragelser.
