Retlig standard: tvingende årsager
En region kunne lovligt afskedige en tillidsvalgt afdelingslæge som led i en generel besparelse. I kollektiv arbejdsret er udgangspunktet, at en tillidsrepræsentant kun kan opsiges ved tvingende årsager. Arbejdsgiver skal derfor dokumentere, at det er nødvendigt at vælge netop tillidsrepræsentanten frem for andre relevante medarbejdere, og at mindre indgribende alternativer er utilstrækkelige.
I den konkrete sag blev alle hospitalsafdelinger pålagt at reducere udgifterne. Afdelingen besluttede, at besparelsen bedst kunne gennemføres ved at afskedige én afdelingslæge. Opmanden tilsidesatte ikke, at udvælgelsespuljen var afdelingslæger, bl.a. fordi nedskæringer blandt andre personalegrupper ville kræve et uforholdsmæssigt antal afskedigelser, og overlægernes særlige erfaring gjorde dem uundværlige.
Udvælgelsen og faglige hensyn
Afdelingsledelsen havde foretaget en systematisk, individuel kompetencevurdering. Vurderingen pegede på, at tillidsrepræsentanten – sammenholdt med kollegernes kvalifikationer – bedst kunne undværes. Opmanden lagde vægt på, at opkvalificering ville kræve betydelige ressourcer og inddækning af andre læger, med negativ effekt på patientbehandlingen. I et højtspecialiseret område kan selv små kompetenceforskelle få stor betydning.
Det tillagdes også vægt, at tillidsrepræsentanten havde deltaget i drøftelser med ledelsen og øvrige medarbejderrepræsentanter, hvor der var enighed om nødvendigheden af at afskedige en afdelingslæge, og at ingen realiserbare alternativer forelå. Hun havde ikke anfægtet omstillingsplanen, selv om det ville være en naturlig del af TR-rollen, hvis der var grundlag herfor. Regionen blev derfor frifundet.
Læringspunkter for offentlige arbejdsgivere
Sagen tydeliggør, at kravet om tvingende årsager er kontekstuelt: hvor opgaveløsningen er specialiseret, kan mindre kvalifikationsforskelle være tilstrækkelige til at begrunde valget af en tillidsrepræsentant, hvis arbejdsgiver kan dokumentere en grundig, saglig og individuel vurdering. Samtidig skal beslutningen om udvælgelsespulje kunne forsvares ud fra drifts- og proportionalitetshensyn.
Praktisk bør arbejdsgivere sikre: detaljeret dokumentation for kompetencevurderinger, overvejelse og afprøvning af realistiske omplaceringsmuligheder, inddragelse af relevante medarbejderrepræsentanter og en klar begrundelse for, hvorfor andre besparelsesspor er utilstrækkelige. Herved styrkes beviset for, at afskedigelsen af en tillidsrepræsentant beror på nødvendighed og ikke på usaglige hensyn.
