Et nyt lovforslag skal implementere Direktiv (EU) 2023/2673 i dansk ret gennem ændringer af forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven. Kernen er en obligatorisk digital fortrydelsesfunktion ved online fjernsalg, skærpede oplysningskrav for finansielle tjenesteydelser og forsikringsprodukter samt et forbud mod manipulerende designmønstre. Reglerne forventes at få betydning for webshops, abonnementsforretninger, banker og forsikringsselskaber.
Fortrydelsesknap og synlighedskrav
Lovforslaget indfører en ny fortrydelsesfunktion for alle online fjernsalg, der er omfattet af fortrydelsesretten. Funktionen forankres i forbrugeraftaleloven § 20 a og henvises i forsikringsaftaleloven § 34 j. Modulet skal give forbrugeren mulighed for at angive navn, identificere den relevante aftale og vælge modtagemåde for bekræftelse, hvorefter erhvervsdrivende uden ugrundet ophold kvitterer på et varigt medium.
Knappen skal være tydeligt synlig og let tilgængelig i hele fortrydelsesperioden og mærkes med en klar angivelse, fx “Fortryd aftale”. Brug af knappen er frivillig; forbrugeren kan fortsat fortryde ad andre kanaler. Erhvervsdrivende skal oplyse om funktions eksistens og placering før aftaleindgåelse, hvilket indarbejdes i forbrugeraftaleloven § 8, stk. 11 og § 14, stk. 10 samt forsikringsaftaleloven § 34 e, stk. 1, nr. 6. Kravet vil typisk nødvendiggøre justeringer af købsflow og vilkår.
Skærpede oplysninger og forklaringspligt
Ved fjernsalg af finansielle tjenester og forsikringsprodukter udvides de prækontraktuelle oplysninger med fokus på risici, prissætning og bæredygtighed. Bestemmelserne bygger på artikler 16a og 16d i forbrugerrettighedsdirektivet og implementeres i forbrugeraftaleloven §§ 14-14 b og forsikringsaftaleloven §§ 34 e-f.
Gives den obligatoriske information mindre end 24 timer før forbrugeren bliver bundet, skal udbyderen inden for 1-7 dage sende en påmindelse, der tydeligt forklarer fortrydelsesretten og hvordan den udøves. Desuden indføres en forklaringspligt: udbyderen skal uden betaling give klare og dækkende forklaringer om produktets hovedtræk og mulige konsekvenser for forbrugeren. Anvendes digitale værktøjer som chatbots eller roborådgivere, har forbrugeren ret til personlig assistance på anmodning før aftaleindgåelse.
De nye oplysninger omfatter blandt andet:
- konsekvenser ved forsinkede eller udeblevne betalinger,
- om prisen er personliggjort via automatiseret beslutningstagning, og
- eventuelle miljømæssige eller sociale mål, hvis disse indgår i investeringsstrategien.
Forbud mod dark patterns og håndhævelse
Manipulerende online-designs forbydes ved finansielle og forsikringsrelaterede fjernsalg. Forbuddet placeres i forbrugeraftaleloven § 4, stk. 3 og forsikringsaftaleloven § 34 b, stk. 3. Eksempler er at gøre opsigelse sværere end indgåelse, skjule fortrydelsesknappen eller anvende kunstige nedtællinger.
Forarbejderne præciserer, at sådanne praksisser tillige kan stride mod markedsføringsloven, herunder reglerne om vildledning og aggressiv praksis. Virksomheder bør derfor gennemgå UX, dokumentation og styring af digitale købsrejser med henblik på efterlevelse.
Lovforslaget forventes behandlet i 2025 med ikrafttræden 19. juni 2026. Se lovforslaget på ft.dk. Læs direktivet på EUR-Lex.
