Præklusion efter dødsboskifteloven § 83
Ny praksis fra Østre Landsret fastslår, at en personlig fordring i henhold til et gældsbrev prækluderes, hvis kravet ikke anmeldes rettidigt i boet – også når kravet er forbundet med tinglyst underpant i et digitalt ejerpantebrev. Konsekvensen er, at selve pengekravet bortfalder, og at den tilknyttede panterettighed ikke kan opretholdes alene med henvisning til sikkerheden.
Baggrunden var et dødsfald, efterfulgt af proklama i Statstidende med 8 ugers anmeldelsesfrist. Kreditor anmeldte ikke kravet. Landsretten tiltrådte, at undtagelsen i dødsboskifteloven § 83, stk. 2, nr. 2, ikke fandt anvendelse, fordi der var tale om en uanmeldt personlig fordring – uanset at den var sikret ved underpant. Dommen tydeliggør, at kreditorers overvågning af proklamaer og rettidig anmeldelse er afgørende.
Tinglysningslovens § 11, stk. 2: anerkendelsesdom som retsbeslutning
Vestre Landsret behandlede efterfølgende, om en anerkendelsesdom – der fastslog, at et underpant var ophørt og skulle udslettes – udgør en “retsbeslutning” efter tinglysningsloven § 11, stk. 2. Tinglysningsretten havde afvist udsletning uden panthavers samtykke og henvist kreditor til fuldbyrdelse i fogedretten. Landsretten ophævede afgørelsen og hjemviste sagen, hvorefter underpantet blev udslettet.
Landsretten lagde vægt på, at by- og landsrettens præmisser og resultat entydigt fastslog panterettens ophør. Dermed forelå der bevis for ophør “ifølge retsbeslutning”, selvom påstandene var udformet som anerkendelse og ikke som egentlig fuldbyrdelsespåstand. Kendelsen udvider anvendelsesområdet for § 11, stk. 2, ud over de klassiske tilfælde som mortifikation og udækket hæftelse på tvangsauktion.
Praktiske følger for kreditorer, boer og tinglysningspraksis
For kreditorer betyder praksis, at sikkerhed i form af underpant ikke afværger præklusion af et underliggende, personligt krav. Manglende anmeldelse inden proklamafristen kan således medføre både bortfald af fordringen og efterfølgende aflysning af den tilknyttede panteret. Overvågning af Statstidende og dokumenteret, rettidig anmeldelse er derfor helt central risikostyring.
For bobestyrere og adkomsthavere giver kendelsen fra Vestre Landsret et klarere grundlag for at anmode om udsletning i tingbogen, når en dom fastslår pantets ophør. Tinglysningsretten kan i sådanne tilfælde udslette uden samtykke fra den i tingbogen berettigede, når dommens præmisser er tilstrækkeligt klare.
Endelig peger afgørelserne på en processtrategisk læring: Udform påstande og anbringender, så dommen utvetydigt tager stilling til både ophør og aflysning. Det kan gøre fuldbyrdelsesskridt overflødige i tinglysningssporet og forkorte sagsforløbet, særligt i sager om digitale ejerpantebreve og underpant. Den offentliggjorte kendelse U.2024.3672 cementerer, at anerkendelsesdomme – når indholdet er klart – kan fungere som direkte retsgrundlag for udsletning, hvilket styrker forudsigeligheden i samspillet mellem skifte, pant og tinglysning.
