Højesteret har fastslået, at værdiansættelsescirkulærets 15 %-regel ikke kan anvendes ved gaveafgiftsberegning for næringsejendomme. Ved et generationsskifte, hvor forældre overdrog 5/6 af en ejendomsvirksomhed til deres børn, skulle gaveafgiften derfor beregnes på grundlag af ejendommenes handelsværdi, ikke den offentlige vurdering minus 15 %. Vurderingsstyrelsens vurdering på ca. 1,54 mia. kr. blev lagt til grund, i modsætning til landsrettens resultat.
Højesterets resultat
Med henvisning til boafgiftslovens § 27, stk. 1, fastslog Højesteret, at udgangspunktet er handelsværdi på gavetidspunktet. Forarbejderne nævner, at principperne i værdiansættelsescirkulæret kan anvendes, men domstolen fandt, at 15 %-reglen skal skabe forudsigelighed ved familieoverdragelser af ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven – ikke næringsejendomme, der er erhvervet med henblik på videresalg. Cirkulæret omfatter ikke udtrykkeligt næringsejendomme.
Der var derfor ikke sikkert grundlag for at fravige handelsværdiprincippet for næringsejendomme. Skattemyndighederne kunne anvende Vurderingsstyrelsens værdiansættelse ved beregningen af gaveafgiften. Læs Højesterets dom her: BS-50037/2023-HJR. Se også landsrettens afgørelse i Domsdatabasen.
Praktiske konsekvenser
For familieoverdragelser af ejendomsvirksomheder med næringsejendomme må parter basere gaveafgiftsgrundlaget på dokumenteret markedsværdi; 15 %-reglen kan ikke fungere som sikkerhedsventil. Rådgivere bør sikre solide og konsistente værdiansættelser, fx uafhængige vurderingsrapporter.
For ejendomme uden for næring består udgangspunktet om accept af 15 %-reglen, med forbehold for særlige omstændigheder. Dommen skærper dermed fokus på korrekt kvalifikation af ejendomme og på dokumentation ved generationsskifter, hvor porteføljer kan rumme både næring og ikke-næring.
