Et afskedigelsesnævn fandt en kommunal opsigelse saglig, selv om kommunen burde have udvist større tilbageholdenhed med at besætte en ledig stilling, mens politisk behandlede besparelser gjorde nedskæringer meget sandsynlige. Opmanden lagde vægt på, at opsigelsen var begrundet i besparelser, og at medarbejderen ikke var egnet til omplacering til en nyopslået funktion.
Sagens kerne
En socialformidler med otte års anciennitet i et kommunalt arbejdsmarkedscenter blev opsagt som led i en besparelsesrunde. Kort forinden havde centret besat en stilling som fastholdelseskonsulent i sygedagpengeteamet. Medarbejderen og dennes organisation gjorde gældende, at kommunen burde have ventet med at rekruttere, fordi et aktuelt lovforslag pegede på nedskæringer.
Lovforslaget var fremsat dagen før stillingsopslaget og blev politisk behandlet i maj og juni. Kommunens samarbejdsudvalg og politiske udvalg drøftede konsekvenserne, og byrådet besluttede hurtigt efter lovvedtagelsen at gennemføre besparelser. Tre medarbejdere blev opsagt, herunder socialformidleren. Kommunen anførte, at besparelser først kunne indgå, når de var vedtaget, og at socialformidleren ikke var kvalificeret til den nyopslåede stilling.
Opmandens vurdering
Opmanden bekræftede, at afskedigelser begrundet i besparelser som udgangspunkt er saglige. Samtidig fremhævede han, at der kan være tilfælde, hvor fremtidige besparelser er så konkrete og sandsynlige, at en kommune bør udvise tilbageholdenhed med at ansætte nye medarbejdere. I den foreliggende sag var besparelserne påregnelige og konkretiserede.
Alligevel blev opsigelsen anset for saglig. Omplaceringspligten var opfyldt, fordi den nyopslåede funktion forudsatte kompetencer, som socialformidleren ikke besad, navnlig skriftlige færdigheder og indsigt i sygedagpengeområdet. Ledelsens vurdering heraf blev lagt til grund, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet om manglende egnethed eller oplæringsmulighed.
Praktiske implikationer
Afgørelsen bekræfter, at besparelsesbegrundede opsigelser normalt kan gennemføres, men at kommunale arbejdsgivere må inddrage sandsynlige og konkretiserede lovinitiativer i deres bemandingsdispositioner. Hvor besparelser er tæt på og udspecificerede, bør ledige stillinger som udgangspunkt holdes vakante eller besættes kun ved dokumenteret presserende behov.
Den viser også, at omplaceringsvurderingen skal være reel og konkret. Arbejdsgivers skøn om egnethed respekteres, når det hviler på faktiske forhold og kan forklares. Et kortfattet notat om nødvendigheden af at besætte en stilling og om kvalifikationskrav kan styrke dokumentationen, hvis ansættelse og efterfølgende afskedigelse må forsvares over for organisation og nævn.
