Arbejdsretten har frifundet et busselskab for krav om tilbagebetaling af løntræk efter en kortvarig arbejdsnedlæggelse. Retten fandt, at chaufførerne ikke var berettigede til at standse arbejdet under overenskomstperioden, fordi der ikke forelå en reelt begrundet fare for sikkerhed og sundhed. Sagen angik frygt for, at bussernes nødopkald til vagtcentralen ikke blev besvaret, men det blev lagt til grund, at de konkrete opkald faktisk var håndteret, og at der ikke var dokumenteret tidligere svigt. Dermed var fredspligten gældende, og arbejdsstandsningen var overenskomststridig.
Retlig ramme og bevisbyrde
Efter Norm for regler for behandling af faglig strid § 17, nr. 2 kan arbejde standses i overenskomstperioden, hvis der objektivt er tale om et faremoment, der gør det uforsvarligt at begynde eller fortsætte arbejdet. Bestemmelsen udgør en snæver undtagelse til fredspligten og forudsætter, at risikoen er reel og dokumenterbar. Arbejdsretten præciserede, at bevisbyrden påhviler de medarbejdere, der påberåber sig bestemmelsen.
I den konkrete sag lagde retten vægt på, at nødopkaldene under hændelsen blev besvaret af vagtcentralen, at der ikke var påvist systemiske problemer med nødsystemet, og at både arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten før arbejdsstandsningen kendte til, at opkaldene var blevet håndteret. En subjektiv usikkerhed eller uafklarethed efter et mæglingsmøde kunne ikke i sig selv opfylde kravet om reelt begrundet fare.
Sagsforløb i korte træk
En chauffør blev under en vagt flere gange truet af en passager og aktiverede nødknappen gentagne gange. Vagtcentralen håndterede henvendelserne og tilkaldte politiet. Efterfølgende opstod bekymring blandt chaufførerne om, hvorvidt nødsystemet fungerede, da nogle havde fået indtryk af, at opkaldene ikke var besvaret straks. Der blev afholdt mæglingsmøde mellem tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten og driftslederen uden endelig konklusion på stedet.
Samme dag nedlagde flere chauffører arbejdet og forlangte en garanti for, at alle nødopkald altid ville blive besvaret. Ledelsen udsendte tidligt næste morgen en skriftlig erklæring med garanti for bemanding og respons 24/7, hvorefter arbejdet blev genoptaget. Selskabet foretog løntræk for den ulovlige arbejdsstandsning, og tvisten endte i Arbejdsretten, hvor selskabet blev frifundet.
Konsekvenser for praksis
Afgørelsen understreger, at retten til at standse arbejdet af sikkerhedshensyn kræver konkret og objektiv dokumentation for en aktuel risiko. Mistanke, utryghed eller manglende øjeblikkelig afklaring er ikke nok. Arbejdsgivere bør samtidig sikre klar kommunikation, dokumentere nødsystemers funktion og inddrage arbejdsmiljøorganisationen hurtigt for at forebygge konflikter.
For medarbejdere og tillidsrepræsentanter betyder dommen, at en lovlig standsning efter § 17, nr. 2 forudsætter verificerbare forhold, der gør arbejdet uforsvarligt her og nu. Uden sådanne holdepunkter vil en arbejdsnedlæggelse i overenskomstperioden som udgangspunkt være overenskomststridig med risiko for løntræk og øvrige arbejdsretlige sanktioner.
