Midlertidigt forbud nægtet i kundelistesag
Sø- og Handelsretten afviste at nedlægge midlertidigt forbud i en tvist om påstået misbrug af en kundeliste. Retten fandt, at sagsøger hverken havde godtgjort eller sandsynliggjort, at modparten anvendte kundelisten, eller at der forelå en umiddelbar risiko herfor, selv om nøglemedarbejdere var skiftet til konkurrenten.
Retten lagde vægt på de almindelige forbudsbetingelser: sandsynliggjort krænkelse, uopsættelighed og proportionalitet. Kundelister kan være forretningshemmeligheder, men der kræves konkret dokumentation for adgang, kopiering eller målrettet udnyttelse. Sagen illustrerer, at jobskifte og tidligere kundekontakt ikke i sig selv bærer et forbud. En anonymiseret kendelse offentliggøres på Sø- og Handelsrettens hjemmeside.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →