Retlige rammer for omplaceringspligten
Højesteret fastslår, at arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a indebærer en aktiv pligt til at afdække og om nødvendigt afprøve muligheder for omplacering af en handicappet medarbejder til en ledig stilling, før opsigelse besluttes. Når tilpasning af den eksisterende stilling ikke er mulig, skal arbejdsgiveren undersøge relevante ledige stillinger i hele virksomheden eller organisationen.
Med henvisning til EU-Domstolens praksis, herunder HR Rail, præciseres, at medarbejderen ikke kan henvises til selv at søge i konkurrence med andre. Er der en ledig stilling, som medarbejderen er kompetent, egnet og disponibel til, skal arbejdsgiver omplacere, medmindre det medfører en uforholdsmæssig byrde. Den offentlige grundsætning om opslag og udvælgelse af den bedst kvalificerede begrænser ikke omplaceringspligten.
Den konkrete afgørelse
Sagen angik en socialrådgiver i fleksjob, der efter helbredsmæssig forværring kun kunne arbejde på nedsat tid. Region Hovedstaden henviste til oprettelse af jobagent og opsagde senere medarbejderen trods en opslået deltidsstilling som socialrådgiver i Juliane Marie Centret.
Højesteret fandt, at regionen ikke havde opfyldt § 2 a, fordi den alene undersøgte muligheder i den lokale enhed og ikke på tværs af hele organisationen. Det var ikke godtgjort, at en bredere undersøgelse eller afprøvning ville udgøre en uforholdsmæssig byrde. Medarbejderen blev anset for kvalificeret til den ledige deltidsstilling, og den manglende omplacering udgjorde en overtrædelse. Godtgørelsen blev fastsat til ni måneders løn.
Læs Højesterets dom på domstol.dk. Se underinstanserne i landsretten og byretten.
Praktiske implikationer
Afgørelsen kræver, at arbejdsgivere systematisk kortlægger ledige stillinger og dokumenterer vurderingen af kompetence, egnethed og tilgængelighed på tværs af organisationen. Midlertidig afprøvning og interne overflytninger kan være nødvendige tiltag.
Arbejdsgivere bør kunne begrunde, hvis omplacering udgør en uforholdsmæssig byrde. Opsigelse uden forudgående undersøgelse og dokumentation indebærer væsentlig risiko for godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7.
