Omplacering af tidsbegrænsede ved driftsmæssige opsigelser
En faglig voldgift har fastslået, at kommuner ikke er forpligtet til at søge tidsbegrænset ansatte omplaceret til faste stillinger, når de påtænkes opsagt af driftsmæssige grunde. Omplaceringspligten rækker alene til relevante tidsbegrænsede stillinger, der kan varetages forsvarligt eventuelt efter kort oplæring.
Sagen vedrørte to socialrådgivere i tidsbegrænsede projektstillinger, som blev nedlagt før tid. Kommunen undersøgte muligheden for omplacering til andre tidsbegrænsede funktioner, men fandt ingen egnede. Forhandlingsfællesskabet gjorde gældende, at manglende søgning mod faste stillinger udgjorde ulovlig forskelsbehandling i strid med EU-rettens rammeaftale om tidsbegrænset arbejde. KL bestred forskelsbehandling og anførte, at en eventuel forskel var objektivt begrundet.
Begrundelsen og EU-retten
Opmanden lagde vægt på, at en tidsbegrænset ansat ikke har en berettiget forventning om ansættelse ud over aftalt udløb. En omplacering til fast stilling ville dermed forbedre vilkårene ud over det aftalte og gå videre end, hvad princippet om ikke-forskelsbehandling tilsiger. Forskellig behandling mellem tidsbegrænsede og faste kan anerkendes, når den er objektivt begrundet.
Som offentlig arbejdsgiver er kommunen forpligtet til som udgangspunkt at slå faste stillinger op og ansætte den bedst kvalificerede. En automatisk omplacering til fast stilling ville omgå dette krav og indsnævre feltet af ansøgere, idet faste stillinger normalt tiltrækker et bredere ansøgerfelt og kan kræve en anden ansættelsesproces end midlertidige stillinger. KL blev derfor frifundet.
Praktiske implikationer for kommunale arbejdsgivere
Afgørelsen bekræfter, at arbejdsgivere ved driftsmæssige opsigelser af tidsbegrænsede medarbejdere skal afsøge relevante tidsbegrænsede alternativer, men ikke har en generel pligt til at tilbyde fast ansættelse. Eventuelle forskelle i behandling skal være sagligt og objektivt begrundet.
Praktisk bør arbejdsgivere dokumentere omplaceringsindsatsen, anvende ensartede kriterier for udvælgelse, respektere kravet om stillingsopslag for faste stillinger og sikre, at rekrutteringen er transparent og kvalifikationsbaseret. Det reducerer risikoen for tvister om forskelsbehandling og understøtter lovlig håndtering af omstruktureringer.
