Bortvisningen blev anset for berettiget
En opmand ved Afskedigelsesnævnet lagde til grund, at en kommunalt ansat pædagog råbte af og ruskede et treårigt barn efter en kollision på legepladsen. Adfærden blev vurderet som uacceptabel og ude af proportion. Sammenholdt med en tidligere skriftlig advarsel udgjorde forholdet en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, og bortvisningen blev derfor anset for berettiget.
Parterne var enige om, at hvis faktum var som beskrevet i bortvisningsskrivelsen, kunne en bortvisning bære. Tvisten handlede alene om beviset. Sagen udsprang af en daginstitution, hvor arbejdsgiveren henviste til vidneforklaringer fra to pædagogmedhjælpere, som havde overværet episoden på nært hold.
Faktum og bevisbedømmelse
Hændelsen begyndte, da barnet ved et uheld kørte ind i pædagogen på en løbecykel. Pædagogen reagerede ved at råbe og bande, hvorefter barnet igen ramte hende i et forsøg på at komme væk. Ifølge vidnerne satte pædagogen sig ned, råbte barnet ind i ansigtet, greb fat i skuldrene og ruskede. Pædagogen bestred forløbet.
Opmanden tillagde de to medhjælperes forklaringer betydelig vægt, bl.a. fordi de var detaljerede, sammenhængende og konsistente under hele sagsforløbet. På den baggrund blev det lagt til grund, at de belastende forhold var bevist. Den tidligere advarsel for lignende adfærd indgik i den samlede vurdering af misligholdelsens grovhed.
Retlige rammer og praktiske konsekvenser
Efter arbejdsretlige principper forudsætter bortvisning en så alvorlig misligholdelse, at tillidsforholdet er brudt. I stillinger med ansvar for børn skærpes kravene til professionel adfærd og rolig kommunikation. Den konstaterede råben og fysiske rusken – set i lyset af den nylige advarsel – gjorde, at arbejdsgiveren ikke var forpligtet til at nøjes med en mildere sanktion.
Afgørelsen understreger, at arbejdsgiverens reaktion skal være saglig og proportional og bygge på et solidt faktisk grundlag. Hurtig og grundig sagsoplysning, herunder systematisk indsamling af øjenvidneforklaringer og dokumentation, er central for at kunne føre bevis i en efterfølgende tvist. Samtidig viser sagen, at forudgående advarsler får reel betydning i proportionalitetsvurderingen.
