Planlagt frihed i folkeskolen

Planlagt frihed i folkeskolen

En faglig voldgift fastslår, at skoleledere kan planlægge omsorgs- og seniordage som nul undervisningstimer, selv om læreren har krav på sædvanlig løn. Kendelsen påvirker beregningen af undervisningstillæg, der afhænger af det planlagte timetal i årsplanen.

Afgørelsen i hovedtræk

En opmand i faglig voldgift har fastslået, at skoleledere lovligt kan indregne omsorgsdage og seniordage som nul undervisningstimer i årsplanen for folkeskolelærere. Dette kan påvirke størrelsen af undervisningstillæg, som udløses på baggrund af planlagt undervisningstimetal. Retten til sædvanlig løn under fraværet ændres ikke, men planlægningsgrundlaget må afspejle, at læreren ikke underviser de dage, hvor der afholdes rettigheder til frihed.

Efter den kommunale læreroverenskomst udmåles et særligt undervisningstillæg, når den planlagte undervisning overstiger en fastsat tærskel. Tillægget fordeles typisk som en jævn månedlig udbetaling af det forventede årlige beløb. Tvisten opstod, fordi en kommune tydeliggjorde beregningsforudsætningerne og satte undervisningstimer til nul på dage med omsorgs- eller seniordage, hvilket for enkelte lærere reducerede tillægget.

Overenskomstrammen og begrundelsen

Lærernes organisation gjorde gældende, at sædvanlig løn under omsorgs- og seniordage forudsætter, at sådanne dage ikke må indgå som nul timer i planlægningsfasen, fordi lærerens normale arbejde er undervisning. Uenigheden handlede således ikke om selve retten til sædvanlig løn, men om hvordan lønnen beregnes, når årsplanen fastlægges.

Opmanden henviste til en fælles vejledning udarbejdet af parterne, hvorefter skolelederen i planlægningen kan tage højde for aktiviteter, der kan påvirke undervisningstimetallet, herunder den sjette ferieuge. Sammenholdt med overenskomstens henvisning til planlagt undervisning fandt opmanden, at det er berettiget at sætte undervisning til nul på dage, hvor læreren lovligt holder fri. Dermed kan omsorgs- og seniordage indgå som nul timer ved beregning af undervisningstillægget uden at anfægte retten til sædvanlig løn under fraværet.

Praktiske implikationer

Afgørelsen understreger, at lønkomponenter, som hviler på planlagt arbejdstid, skal baseres på realistiske forudsætninger om fravær og rettigheder til frihed. Skoleledere bør derfor dokumentere planlægningsantagelserne og sikre gennemsigtighed over for medarbejdere og tillidsrepræsentanter. Selve udbetalingen af tillæg følger fortsat den planlagte model, og eventuelle ændringer kræver ny planlægningsbeslutning.

For lærere betyder kendelsen, at retten til sædvanlig løn på omsorgs- og seniordage består uændret, men at sådanne dage kan begrænse størrelsen af tillæg, der er afhængige af årsplanens timetal. For parterne peger afgørelsen på betydningen af fælles vejledninger som fortolkningsbidrag og på vigtigheden af ensartet praksis i den kommunale sektor.

Skoler og kommuner kan med fordel sikre følgende i kommende planlægningsrunder:

  • Indregn kendte fraværsrettigheder som omsorgsdage, seniordage og sjette ferieuge i årsplanen.
  • Dokumentér beregninger og forudsætninger, så påvirkningen af tillæg kan forklares.
  • Anvend gældende fælles vejledninger og opdater praksis i dialog med medarbejdersiden.
Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.