Sygdom før ferien: feriehindring og udskydelse
Bliver en medarbejder syg, før ferien begynder, foreligger der en feriehindring. Medarbejderen kan derfor ikke pålægges at holde den planlagte ferie, men kan udskyde den til senere i ferieåret som erstatningsferie. Dette gælder også ved kollektiv ferielukning og under fritstilling.
Ferien anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse på første feriedag. Medarbejderen kan vælge at fastholde ferien på trods af sygdom, men udgangspunktet er ret til udskydelse.
Sygdom under ferien: betingelser og dokumentation
Opstår sygdom efter feriens begyndelse, kan medarbejderen opnå erstatningsferie, hvis visse betingelser er opfyldt. Ordningen beskytter retten til reel rekreation, men kræver rettidig reaktion og dokumentation.
Betingelserne for erstatningsferie er følgende:
- Retten indtræder først fra den sjette sygedag under ferien, idet de første fem sygedage udgør karensdage.
- Medarbejderen skal sygemelde sig efter de gældende regler, normalt ved arbejdstids begyndelse på første sygedag. Sen sygemelding medfører, at tidligere dage som udgangspunkt ikke tæller.
- Der kræves lægelig dokumentation fra første sygedag – også ved sygdom i udlandet, hvor en lokal læge skal attestere forholdet. Medarbejderen betaler selv for erklæringen, som arbejdsgiver dog kan vælge at se bort fra.
Overholdes kravene, kan de sygedage, der ligger ud over karensperioden, erstattes som erstatningsferie.
Karensdage og optjent ferie
Karensdagene løber på tværs af hele ferieåret og behøver ikke ligge i forlængelse af hinanden. Bliver en medarbejder eksempelvis syg i tre feriedage i sommeren og igen i efterårsferien, tæller de første tre sygedage med i karens, hvis der er sket rettidig sygemelding og fremlagt lægelig dokumentation. Er dette ikke sket, tæller dagene ikke med.
Har medarbejderen ikke optjent 25 betalte feriedage, reduceres karensperioden forholdsmæssigt. Antallet af optjente dage findes typisk ved 2,08 dag pr. måned, og karensen udgør 1/5 af de optjente feriedage. Har man optjent 20 betalte feriedage, indtræder erstatningsferien således efter fire sygedage.
Betaling, raskmelding og afholdelse af erstatningsferie
Under dokumenteret sygdom i ferien har medarbejderen krav på sædvanlig betaling under sygdom efter ansættelsesforholdets regler. Bliver medarbejderen rask i den resterende planlagte ferie, er udgangspunktet, at vedkommende møder på arbejde, medmindre medarbejderen vælger at afholde den resterende ferie som planlagt. I så fald gælder de almindelige regler om ferie med løn eller feriegodtgørelse.
Erstatningsferie skal som hovedregel afholdes inden for ferieåret. Hvis det ikke er muligt på grund af vedvarende sygdom, kan ferien overføres til næste ferieår eller feriepengene udbetales. Skifter medarbejderen arbejdsgiver i ferieåret, kan den nye arbejdsgiver kræve dokumentation for, at karensperioden helt eller delvist er brugt ved tidligere ferie.
