Advokatundersøgelser er ikke domme
Advokatundersøgelser i krænkelsessager bliver ofte omtalt som om, de afgør skyld. Det er forkert. En advokatundersøgelse er en rådgivningsrapport, der kortlægger hændelsesforløb og vurderer det op mod relevante regler, typisk ansættelsesretlige og eventuelt strafferetlige. Formålet er at give den bestillende ledelse et oplyst grundlag for efterfølgende beslutninger, ikke at afsige en dom.
Rapporten kan bygge på interviews, dokumentgennemgang og anden indsamlet information. Den har ikke de retssikkerhedsgarantier, der gælder ved domstolene, og den hverken dømmer eller frifinder. Derfor bør konklusioner ikke omtales som domme, da det risikerer at skabe en uretmæssig folkedom og forplumre skellet mellem intern afklaring og retsafgørelse.
Anvendelse og ledelsesansvar
Ledelser kritiseres undertiden for at “gemme sig” bag undersøgelser. Men en ordentligt tilrettelagt proces kan tværtimod udtrykke ansvarlighed: At sikre dokumenteret faktum, gennemskueligt kommissorium og en balanceret vurdering. Efter rapporten kan ledelsen beslutte passende tiltag, fx advarsel, omplacering, afskedigelse eller – hvis forholdene tilsiger det – politianmeldelse.
Det er ikke obligatorisk at iværksætte advokatundersøgelser. Organisationer kan vælge andre håndteringsformer. Men hvor der foreligger påstande om krænkende adfærd, bør ledelsen kunne vise, at sagen håndteres forsvarligt og rettidigt. Undersøgelser bruges rigtigt, når de tydeligt adskilles fra domstolsprøvelse og kommunikeres som det beslutningsgrundlag, de er.
Kvalitet, etik og rammer
Advokatrådets vejledning opstiller rammer for god praksis: saglig metode, fair proces for de berørte parter, og forbud mod at undertrykke væsentlige oplysninger. Advokaten er bundet af de advokatetiske regler, herunder krav til integritet og uafhængighed. Overtrædelser kan påtales ved Advokatnævnet.
Når kommissorium, metode og kommunikation er klare, kan advokatundersøgelser være et effektivt redskab til at håndtere krænkelsessager og skabe trygge arbejdspladser. Nøglen er præcis forventningsafstemning: Rapporten afdækker faktum og retlige rammer, mens selve sanktionen eller anden opfølgning hviler på ledelsens ansvar.
