Landsretten frifinder arbejdsgiver
Vestre Landsret har fastslået, at et kommunalt plejehjem ikke hæfter erstatningsretligt for en natsygeplejerskes belastningsreaktion. Arbejdsgiveren opfyldte sin pligt til at planlægge og tilrettelægge arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og reagerede proportionelt, da der første gang blev meldt om stresssymptomer.
Retten lagde afgørende vægt på, at det skriftlige materiale dokumenterede manglende underretning om fortsatte symptomer i en længere periode. Uden konkret viden om vedvarende problemer kunne arbejdsgiveren ikke kræves at iværksætte yderligere tiltag, og de foreliggende arbejdsforhold var ikke så usædvanlige, at det i sig selv udløste ansvar.
Faktiske omstændigheder og tiltag
Sagen vedrørte en nattevagt på et plejehjem for blinde og svagtseende, hvor en særlig plejekrævende beboer gjorde arbejdet uforudsigeligt. Sygeplejersken udviklede stresssymptomer, som senere blev diagnosticeret som en uspecificeret belastningsreaktion.
Efter første henvendelse iværksatte ledelsen flere afhjælpende foranstaltninger, herunder forlænget overlap mellem dag- og nattevagt samt mulighed for akut tilkald af leder om natten. I en længere efterfølgende periode var der ingen tilkendegivelser om fortsatte problemer. Da ledelsen efter ca. syv måneder blev orienteret om, at symptomerne bestod, tilknyttede arbejdsgiveren en fast nattevagt til den pågældende beboer. Kort tid efter blev sygeplejersken sygemeldt.
Læringspunkter for arbejdsgivere
Dommen understreger, at arbejdsgiverens forebyggelsespligt og pligt til hurtig reaktion ved psykiske belastninger er central, men at ansvarsvurderingen i høj grad afhænger af, om arbejdsgiveren har haft kendskab til – og mulighed for at handle på – de konkrete risici. Medarbejderens loyalitets- og oplysningspligt om vedvarende symptomer spiller derfor en væsentlig rolle.
Systematisk dokumentation af dialog, beslutninger og effekt af tiltag kan være afgørende for bevisvurderingen. En løbende APV, klare rapporteringsveje og justering af bemanding og vagtstruktur ved særligt belastende opgaver bør være faste elementer i arbejdsgiverens praksis.
Følgende tiltag kan styrke den juridiske position og arbejdsmiljøindsatsen:
- Etabler tydelige og tilgængelige kanaler for indrapportering af psykiske belastninger, også uden for normal arbejdstid.
- Før konsekvent skriftlig dokumentation af henvendelser, beslutninger og opfølgning.
- Tilpas vagtplaner, overlap og ressourcer ved kendte risikosituationer, og evaluer effekten løbende.
- Træn ledere i tidlig opsporing og håndtering af psykisk arbejdsmiljø, herunder opfølgning ved signaler om vedvarende symptomer.
