Højesteret fastslår, at godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven i ansættelsessager som udgangspunkt forudsætter, at den pågældende person faktisk har søgt en stilling hos arbejdsgiveren. En fleksjobber, der alene havde rettet en forespørgsel og henvist til formuleringer i et jobopslag og på virksomhedens hjemmeside, kunne derfor ikke få godtgørelse. Virksomheden blev frifundet, men dommen understreger samtidig risikoen for bøde ved diskriminerende jobopslag.
Sagens faktum
En virksomhed opslog via Jobnet en enkeltstående opgave som mystery shopper med et honorar på 200 kr. I en generel jobbeskrivelse på virksomhedens hjemmeside fremgik, at personer visiteret til fleksjob ikke kunne ansættes som mystery shoppers. En person i fleksjob kontaktede virksomheden for at få begrundelsen herfor, og virksomheden svarede, at virksomhedens setup ikke var foreneligt med brug af fleksjobbere.
Fleksjobberen anlagde sag og krævede 25.000 kr. i godtgørelse under henvisning til, at hun reelt var forhåndsafvist på grund af handicap, hvorfor en formel ansøgning ville have været formålsløs. Virksomheden gjorde gældende, at der aldrig var indgivet ansøgning til stillingen, og at oplysningerne på hjemmesiden havde til formål at oplyse om fraværet af faste stillinger med fast timetal.
Højesterets resultat og begrundelse
Byret og landsret lagde til grund, at henvendelsen måtte ses som et ønske om at søge, og at virksomhedens svar udgjorde et afslag begrundet i fleksjobstatus; domstolene fandt således, at der var tale om forskelsbehandling på grund af handicap. Begge instanser afviste dog at tilkende godtgørelse.
Med Procesbevillingsnævnets tilladelse udtalte Højesteret, at godtgørelse for krænkelse efter forskelsbehandlingsloven i ansættelsessituationer som udgangspunkt kræver, at den krænkede har ansøgt om ansættelse. Da fleksjobberen ikke havde ansøgt, var betingelsen ikke opfyldt, og virksomheden blev frifundet.
Praktiske implikationer
Dommen afgrænser adgangen til godtgørelse i de tilfælde, hvor en ansøger ikke har søgt en konkret stilling. Samtidig illustrerer den, at diskriminerende formuleringer i jobopslag eller på hjemmesider kan være ulovlige og udløse bøder, selv om de ikke i sig selv udløser godtgørelse til personer, der ikke har ansøgt.
Arbejdsgivere bør derfor gennemgå rekrutteringsmateriale og sikre, at beskrivelsen af krav og vilkår ikke udelukker grupper beskyttet af forskelsbehandlingsloven. Følgende pointer kan tjene som rettesnor:
- Godtgørelse forudsætter som udgangspunkt, at den pågældende faktisk har søgt en stilling hos arbejdsgiveren.
- Ulovlige udelukkelser i jobopslag kan sanktioneres med bøde efter forskelsbehandlingsloven, selv uden en konkret ansøgning.
- En ændret retsstilling vil kræve lovændring, ikke domspraksis alene.
