Kravet om korte ærmer

Kravet om korte ærmer

Ligebehandlingsnævnet godkendte et hospitals krav om korte ærmer for personale med patientkontakt som lovligt, selv om det udgjorde indirekte forskelsbehandling. Kravet var legitimt begrundet i hygiejne, proportionalt udformet og uden brugbare alternativer.

Afgørelsens kerne

Ligebehandlingsnævnet har fastslået, at et hospitals krav om korte ærmer for personale med patientkontakt ikke stred mod forskelsbehandlingsloven. En audiolog blev afskediget efter at have nægtet at bære uniform med korte ærmer af religiøse grunde. Nævnet vurderede, at kravet udgjorde indirekte forskelsbehandling, men at forskelsbehandlingen var sagligt begrundet og proportional.

Arbejdsgiveren havde undersøgt alternativer, herunder brug af plastikovertræk (“skåneærmer”), men parterne blev enige om, at løsningen ikke fungerede i praksis. Da der ikke var realistiske alternativer, kunne arbejdsgiveren fastholde påklædningskravet, og afskedigelsen udløste ikke godtgørelse.

Retligt grundlag og vurdering

Efter forskelsbehandlingsloven må arbejdsgivere ikke forskelsbehandle på grund af religion eller tro. Beskyttelsen omfatter også religiøs praksis, der udøves af et mindretal. Et tilsyneladende neutralt krav kan være indirekte forskelsbehandling, hvis det stiller personer med en bestemt overbevisning ringere. Det kan dog være lovligt, hvis kravet forfølger et legitimt formål, er egnet til at opfylde formålet og ikke går videre end nødvendigt.

Nævnet lagde vægt på, at formålet var at sikre hygiejne og begrænse smittespredning. Kravet blev anset for egnet, bl.a. fordi det alene omfattede personale med direkte patientkontakt, hvor korrekt hånd- og underarmehygiejne er afgørende. Nødvendighedskravet var opfyldt, da arbejdsgiveren konkret havde afsøgt mindre indgribende alternativer uden held. Samlet fandt nævnet proportionalitet mellem indgrebet og det påberåbte sundhedsfaglige hensyn, hvorfor afskedigelsen ikke var i strid med loven.

Praktiske implikationer for arbejdsgivere

Afgørelsen bekræfter, at neutrale påklædningskrav kan være lovlige, selv om de rammer bestemte religiøse praksisser, når de er objektivt begrundet og proportionalt udformet. Den konkrete og dokumenterede proportionalitetsvurdering er central.

Arbejdsgivere bør gennemføre en systematisk vurdering og sikre dialog med medarbejderen, før sanktioner anvendes. Følgende tiltag styrker den juridiske holdbarhed:

  • Formuler et klart formål for kravet, fx hygiejne, sikkerhed eller drift.
  • Afgræns kravet til de funktioner, hvor behovet er fagligt nødvendigt.
  • Undersøg og dokumentér praktiske alternativer, og hvorfor de ikke er tilstrækkelige.
  • Gennemfør en individuel vurdering og notér konklusioner fra dialogen.
Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.