Lovforslag om afskaffelse af store bededag er vedtaget

Lovforslag om afskaffelse af store bededag er vedtaget

Store bededag er afskaffet som helligdag. Fra 1. januar 2024 gælder almindelige løn- og arbejdsvilkår, og lønmodtagere kompenseres via et lovfastsat tillæg. Arbejdsgivere bør opdatere arbejdstidsplaner, kontrakter og interne systemer for at sikre korrekt efterlevelse.

Ny lov gør store bededag til almindelig arbejdsdag

Folketinget har vedtaget en lov, der afskaffer store bededag som helligdag og gør dagen til en almindelig arbejdsdag fra og med 1. januar 2024. Det betyder, at almindelige løn- og arbejdsvilkår gælder, og at særlige helligdagsbestemmelser i overenskomster og kontrakter ikke finder anvendelse.

Arbejdsgivere skal derfor planlægge arbejdstid, vagtplaner og bemanding for dagen på linje med øvrige hverdage. Forvaltnings- og overenskomstretslige regler om ændring af arbejdstid, varsling og dialog med medarbejderrepræsentanter er fortsat relevante.

Kompensation til lønmodtagere

Lønmodtagere, der reelt får øget arbejdstid, har krav på et lovfastsat løntillæg svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Fastlønnede får tillæg beregnet som en procentdel af årslønnen, mens timelønnede aflønnes som på en almindelig hverdag med eventuelle overarbejdstillæg.

Ansættelseskontrakter, personalepolitikker og lokale kutymer bør gennemgås for at sikre korrekt efterlevelse og tydelig kommunikation til medarbejderne. Arbejdsgivere bør samtidig justere interne systemer, ferie- og fridagsopgørelser samt informationsmateriale, så praksis stemmer overens med den nye lov.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.