En faglig voldgift frifandt et forsikringsselskab for påstået handicapdiskrimination i forbindelse med opsigelsen af en skaderådgiver. Opmanden lagde til grund, at medarbejderens helbredstilstand efter sin prognose udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, men fandt ikke godtgjort, at arbejdsgiveren vidste eller burde vide det på opsigelsestidspunktet.
Retligt udgangspunkt og videnskrav
Efter forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke lægge vægt på handicap ved afskedigelse. For at der foreligger ulovlig forskelsbehandling, kræves det imidlertid, at arbejdsgiveren på opsigelsestidspunktet havde viden om – eller burde have viden om – at medarbejderen har et handicap. Handicap forstås som en funktionsnedsættelse af lang varighed, der hindrer deltagelse i arbejdslivet på lige fod med andre.
Opmanden fandt, at den langvarige begrænsning var tilstrækkeligt understøttet af statusattester og øvrige oplysninger om prognosen. Dermed var handicapbetingelsen opfyldt, selv om diagnosen var en udelukkelsesdiagnose og først blev præciseret tæt på opsigelsen.
Faktum og begrundelse
Medarbejderen havde været sygemeldt i omkring syv måneder med blandt andet sløret syn, nedsat følesans og nakkespændinger og var under løbende udredning. Kort forinden opsigelsen blev en funktionel lidelse anført i journalen, men denne oplysning blev ikke videregivet til arbejdsgiveren.
Voldgiften lagde vægt på, at arbejdsgiveren alene kendte til symptomer og igangværende udredning, at medarbejderen havde givet udtryk for ønske om tilbagevenden på fuld tid, og at diagnosen ikke var kommunikeret. Under disse omstændigheder var arbejdsgivers kendskab til et handicap ikke godtgjort. Frifindelsen blev derfor begrundet i manglende opfyldelse af videnskravet, ikke i fravær af handicap.
Praktiske implikationer
Kendelsen tydeliggør, at beviset for arbejdsgivers viden er afgørende. Kendskab til symptomer og udredning er ikke i sig selv nok til, at arbejdsgiveren anses for at vide eller burde vide, at der foreligger et handicap. Først når arbejdsgiver har eller burde have konkret viden om en funktionsnedsættelse af lang varighed, aktualiseres forbuddet mod at tillægge handicappet betydning og den tilknyttede tilpasningsforpligtelse.
For arbejdsgivere understreger afgørelsen behovet for struktureret dialog om arbejdsevne og tilbagevenden – efter samtykke og med respekt for helbredsoplysninger – samt omhyggelig dokumentation af vurderingsgrundlaget ved langvarigt sygefravær. For arbejdstagere og organisationer fremhæver kendelsen betydningen af rettidig kommunikation af relevante helbredsoplysninger, når der påberåbes handicapbeskyttelse.
