Arbejdstid: registrering og undtagelser
Regeringen har fremsat en ændring af loven, der gennemfører dele af EU’s arbejdstidsdirektiv. Forslaget indfører nye pligter og undtagelser for arbejdsgivere og overenskomstdækkede medarbejdere. De væsentligste elementer er:
- Krav om systematisk registrering af medarbejderes daglige arbejdstid.
- Ny undtagelse fra arbejdstidslovens anvendelsesområde for selvtilrettelæggere.
- Mulighed for opt out fra 48 timers reglen for overenskomstdækkede medarbejdere.
Ikrafttrædelse foreslås pr. 1. juli 2024, så virksomheder får tid til at etablere passende registreringssystemer og justere interne processer. Ifølge den fremsatte plan behandles forslaget i Folketinget i januar.
Ferie, ATP og uddannelsesbidrag
Ferieloven og loven om forvaltning af tilgodehavende feriemidler er ændret for at reducere uhævede feriepenge. Bagateludbetaling genindføres i en samtidighedsferie-tilpasset form: beløb op til 5.000 kr. før skat udbetales automatisk efter ferieafholdelsesperioden ved ophør af ansættelse eller ved optjent ferie ud over 4 uger. For midler hos FerieKonto eller feriekasser er grænsen 3.000 kr. efter skat. Ved fratræden udbetales beløb til og med 2.500 kr. før skat direkte til lønmodtageren. Kravet om årlig arbejdgiverbekræftelse vedrørende ikke-forfaldne feriemidler bortfalder. Ændringerne trådte i kraft 31. december 2023.
ATP-loven er ændret for at forenkle arbejdsgiveradministration. Fremover sammenlægges opkrævningen af ATP-bidrag med øvrige arbejdsgiverbidrag i én model, og opkrævning sker kvartalsvis. Samtidig er AUB- og erhvervsuddannelsesregler justeret, bl.a. med fleksible bidrag og finansiering af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Begge lovændringer trådte i kraft 1. januar 2024.
Arbejdsmiljø, arbejdsskade og fast-track
Arbejdsmiljøloven er ændret som led i indsatsen mod social dumping og en styrket arbejdsmiljøindsats. Arbejdsmiljørepræsentanter får en udvidet afskedigelsesbeskyttelse, også uden overenskomstgrundlag. Arbejdstilsynets reaktionssystem omlægges til én entydig reaktion ved overtrædelser, hvor virksomheden skal handle straks.
Arbejdsskadesikringsloven er ændret for at styrke tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet, reducere sagsbehandlingstider og hæve erstatningsniveauet, herunder med lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladsen. Ændringerne træder i kraft i etaper i 2024 og 2025.
Endelig ændres udlændingeloven, så virksomheder ved ansøgning om fast-track certificering ikke må have uopfyldte strakspåbud fra Arbejdstilsynet. Kravet kobler udlændingeretlige tilladelser til dokumenteret arbejdsmiljøcompliance.
