Sø- og Handelsretten fastslog, at varemærkeret kan stiftes ved ibrugtagning af et dåsedesign. Et forveksleligt get up på konkurrerende sodavand krænkede både varemærkeloven og markedsføringsloven. Afgørelsen tydeliggør krav til særpræg, indarbejdelse og helhedsindtryk i bevisvurderingen.
Sø- og Handelsretten fandt, at sagsøgerne ved ibrugtagning i Danmark havde opnået varemærkeret til udstyret på deres sodavandsdåser. De sagsøgtes anvendelse af et forveksleligt udstyr udgjorde krænkelse efter både varemærkeloven og markedsføringsloven, da helhedsindtrykket skabte risiko for forveksling i omsætningskredsen.
Dommen understreger, at uregistrerede kendetegn kan beskyttes, hvis udstyret har særpræg og er indarbejdet gennem markedsføring og salg. Vurderingen beror på dokumentation for kendskab i markedet, udstyrselementernes særpræg og graden af lighed mellem produkterne. Afgørelsen skærper kravet til lookalike-emballage.
Søgeord
Retspraksis,
Markedsføringsloven,
Varemærkeret,
Sø og Handelsretten,
Varemærkeloven,
God markedsføringsskik,
Bevisvurdering,
Særpræg,
Indarbejdelse,
Kendetegnsret,
Forvekslelighed,
Vareudstyr,
Ibrugtagning,
Forvekslingsrisiko,
Vildledning,
Helhedsindtryk,
Domsafsigelse,
Efterligning,
Forbud og påbud,
Markedsføring,
Kendetegnsfunktion,
Varemærkekrænkelse,
Markedsforstyrrelse,
Erhvervsbeskyttelse,
Omsætningskreds,
Produktefterligning,
Produktudstyr,
Emballagedesign,
Get up,
Dåsesodavand,
Sekundært særpræg,
Getupbeskyttelse,
Skadesvirkning,
Varemærkeindgreb,
Kendetegnsindarbejdelse,
Uregistreret varemærke,
Særprægsvurdering,
Produktemballage,
Mærkeudstyr,
Erhvervsdrivendes kendetegn
Ledige stillinger
