Johan Gustav Dein
Emilie Louise Børsch
En tysk virksomhed under insolvens opsagde alle ansatte uden forudgående myndighedsunderretning. Efter EU’s direktiv om masseafskedigelser skal arbejdsgivere informere den kompetente myndighed, før opsigelser gennemføres. I sag C-134/24 udtaler generaladvokaten, at manglende underretning ikke kan helbredes bagudrettet; arbejdsgiver må starte processen forfra og først underrette, derefter varsle og opsige.
Betydning for danske arbejdsgivere
Følger EU-Domstolen denne linje, kan manglende underretning til det regionale beskæftigelsesråd gøre masseopsigelser uden retsvirkning. Ansættelsesforholdet består, og virksomheden risikerer lønpligt, indtil korrekt varsel og nye opsigelser er afgivet. Dansk ret giver rum for samme resultat, men spørgsmålet er endnu ikke prøvet ved domstolene.
Planlæg derfor processen tidligt, særligt ved rekonstruktion og konkurs. Sikr rettidig information og høring af medarbejderrepræsentanter, underretning af myndigheden og overholdelse af frister. Mangler i forløbet kan udløse betydelige lønkrav, sanktionsrisiko og tvister om opsigelsernes gyldighed.