Sø- og Handelsretten afviste et midlertidigt forbud mod en parallelimportørs tillægsetikettering af lægemidlets indre emballage. Retten fandt ikke sandsynliggjort en varemærkekrænkelse. Afgørelsen viser den høje bevisbyrde for forbud og peger på EU-retlige rammer for ompakning.
Midlertidigt forbud afvist i sag om tillægsetikettering af lægemiddel
Sø- og Handelsretten afviste at nedlægge midlertidigt forbud mod en parallelimportørs tillægsetikettering af det indre emballage på et lægemiddel. Retten fandt ikke, at der var godtgjort eller sandsynliggjort en varemærkekrænkelse, og betingelserne i retsplejelovens regler om forbud og påbud var dermed ikke opfyldt.
Afgørelsen understreger, at indgreb under sagens forberedelse forudsætter en klar risiko for rettighedskrænkelse. Ved parallelimport af lægemidler vurderes indgreb i emballagen i lyset af varemærkets konsumtion og nødvendighedshensyn. På det foreliggende grundlag fandt retten, at tillægsetiketteringen ikke kunne begrunde et foreløbigt forbud.
Søgeord
Bevisbyrde,
Retsplejeloven,
Domstolsprøvelse,
EU-Domstolen,
Varemærkeret,
Sø og Handelsretten,
Parallelimport,
Oplysningspligt,
Proportionalitet,
Lægemiddelstyrelsen,
Underretningspligt,
Loyalitetspligt,
Forvekslingsrisiko,
Midlertidigt forbud,
Lægemiddelregulering,
Markedsføringstilladelse,
Sandsynliggørelse,
Lægemiddelloven,
Forbud og påbud,
Procesret,
Eu ret,
Immaterialret,
Varemærkeforordningen,
Lægemidler,
Distribution,
Foreløbige retsmidler,
Ompakning,
Varemærkeindehaver,
Rettighedskrænkelse,
Konsumptionsprincip,
Tillægsetikettering,
Indre emballage,
Originalemballage,
Parallelimportør,
BS-46436/2024-SHR,
Etiketkrav,
Produktmærkning
Ledige stillinger
