Landsretten underkendte jobklausul om ukrainske IT-konsulenter
•

Landsretten underkendte jobklausul om ukrainske IT-konsulenter

Vestre Landsret underkender en jobklausul i en B2B-rammeaftale, selv om IT-konsulenterne arbejdede fra Ukraine. Retten kvalificerede konsulenterne som lønmodtagere og anvendte forbuddet i ansættelsesklausulloven, hvilket førte til frifindelse for kravet om konventionalbod.
SN
Søren Ole Nielsen
DN
Ditte Nielsen
KT
Kristine Juel Krog Thomsen
+6
Signe Rydahl Werming
Erik Wendelboe Christiansen
Jonas Enkegaard
Sune Schmidt Jensen
Marie Rørbæk-Løcke
Marie Werenberg

Rækkevidde af forbuddet mod jobklausuler ved grænseoverskridende arbejde

Vestre Landsret har underkendt en jobklausul i en B2B-rammeaftale mellem to danske virksomheder, selv om de berørte IT-konsulenter arbejdede fra Ukraine på kontrakter underlagt ukrainsk ret. Parterne havde valgt dansk ret for rammeaftalen, og landsretten vurderede derfor klausulens gyldighed efter lov om ansættelsesklausuler § 3.

Modsat byretten, som lagde afgørende vægt på arbejdsstedet i Ukraine og henviste til Romkonventionens art. 6, fandt landsretten, at forbuddet mod jobklausuler ikke er begrænset til lønmodtagere, der arbejder i Danmark, når klausulen er indgået mellem danske parter underlagt dansk ret. Kunden blev derfor frifundet for kravet om konventionalbod.

Lønmodtagerstatus efter dansk ret og helhedsvurdering

Et centralt spørgsmål var, om de tre ukrainske konsulenter reelt var lønmodtagere. Landsretten foretog en konkret helhedsvurdering og lagde vægt på den mangeårige fuldtidstilknytning, lønudbetaling via leverandøren, registrering af arbejdstid og optjening af ferie samt en aftalt månedlig rådighedsforpligtelse.

Det var ligeledes afgørende, at konsulenterne var underlagt leverandørens instruktionsbeføjelse, administreret i praksis af kunden. Samlet førte dette til, at konsulenterne måtte anses som lønmodtagere efter dansk ret, hvilket aktiverede forbuddet i ansættelsesklausulloven.

Konsekvenser for kontraktpraksis og lovvalg i konsulentaftaler

Dommen tydeliggør, at en jobklausul i en B2B-aftale kan være ugyldig efter dansk ret, også når de berørte lønmodtagere arbejder i udlandet. Det afgørende er helheden: parternes retsvalg for den klausulbærende aftale, den faktiske indretning af arbejdet og lønmodtagerkvalifikationen. Leverandørens krav på formidlingsvederlag efter vikarloven eller analogi blev afvist, da rammeaftalen ikke indeholdt hjemmel til sådan betaling.

For praktikere skærper afgørelsen behovet for stringente kontraktstrukturer ved grænseoverskridende ressourcer. Jobklausuler vil som udgangspunkt falde, hvis de begrænser lønmodtageres ansættelsesmuligheder. Alternative værn må søges inden for lovlige rammer og med klar hjemmel.

Ved udformning af internationale konsulentaftaler kan følgende være styrende:

  • Vælg og begrund lovvalg eksplicit for hver aftalekomponent, men respekter ufravigelige værn som forbuddet mod jobklausuler.
  • Afklar rollefordeling og instruktionsbeføjelser, da disse momenter vægter tungt i lønmodtagerkvalifikationen.
  • Overvej lovlige alternativer til jobklausuler, og kontraktér udtrykkeligt om eventuelle formidlingsvederlag, hvis sådanne ønskes.
Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.