Opsigelse af medarbejder, der kaldte en kollega »sigøjner«, blev anset for uberettiget
•

Opsigelse af medarbejder, der kaldte en kollega »sigøjner«, blev anset for uberettiget

Afskedigelsesnævnet kender en opsigelse ugyldig trods krænkende udtalelser, fordi reaktionen var spontan og fremkaldt af provokation. Tidligere skriftlig advarsel tillagdes ingen vægt. Kendelsen skærper kravene til proportionalitet, dokumentation og neutral sagsoplysning før opsigelse.

Saglighed ved opsigelse: Afskedigelsesnævnet afviser grundlag trods krænkende udtalelser

Afskedigelsesnævnet fandt i en kendelse af 1. oktober 2026, at en produktionsmedarbejders opsigelse var uberettiget, selv om medarbejderen havde ytret en klart krænkende betegnelse om en kollega og urigtigt tilskrevet ledelsesrepræsentanter samme sprogbrug. Udtalelserne stred mod virksomhedens Code of Conduct, men blev anset som en spontan og uheldig reaktion på forudgående provokationer fra kollegaen. Opsigelsen var derfor ikke proportional.

Opmanden lagde vægt på, at kollegaen gentagne gange havde omtalt medarbejderen som “blondine med blå øjne”. På den baggrund manglede arbejdsgiveren et tilstrækkeligt sagligt fundament for at gå direkte til opsigelse. Medarbejderen blev i stedet tilkendt en godtgørelse på 20.000 kr., bl.a. under hensyn til sagens omstændigheder og anciennitet.

Helhedsvurdering, provokation og proportionalitet

Kendelsen bekræfter, at saglighedsvurderingen ved opsigelse beror på en konkret helhedsvurdering, hvor konteksten, intensiteten og formålet med adfærden indgår. Provokation kan efter omstændighederne tillægges vægt, navnlig hvor reaktionen er umiddelbar og ikke del af et mønster. Et proportionalitetsprincip tilsiger, at mindre indgribende sanktioner – fx en skriftlig advarsel – normalt skal overvejes før opsigelse.

Der er ikke tale om, at krænkende ytringer accepteres; pointen er, at selv alvorlige enkeltstående forseelser ikke automatisk berettiger opsigelse, hvis omstændighederne peger på, at en advarsel er tilstrækkelig. Arbejdsgivere bør derfor sikre en afbalanceret håndtering, der dokumenterer forløb, motiv og intensitet.

Følgende praksispunkter kan reducere risikoen for uberettigede afskedigelser:

  • Gennemfør en neutral og dokumenteret undersøgelse af hændelsesforløbet, herunder tidslinje og vidneforklaringer.
  • Vurder provokationsgrad, hensigt og om forholdet er enkeltstående eller gentaget.
  • Anvend en gradueret sanktionsmodel, hvor advarsel overvejes før opsigelse.

Tidligere advarsler som begrundelse: krav til oplysning og habilitet

Den tidligere skriftlige advarsel kunne ikke tillægges vægt. Opmanden fandt det betænkeligt, at advarslen var meddelt af en leder, som selv følte sig krænket, og at grundlaget ikke var tilstrækkeligt oplyst. At medarbejderen havde bestridt advarslen, trak i samme retning.

En anden advarsel om brug af privat telefon kunne heller ikke indgå, fordi den ikke var angivet som grundlag i selve opsigelsen. Kendelsen understreger arbejdsgiverens bevisbyrde og nødvendigheden af klare, dokumenterede og habilitetsmæssigt forsvarlige skridt, når advarsler senere ønskes anvendt til at begrunde opsigelse. Henvisning til kendelsen: https://pro.karnovgroup.dk/b/documents/7001126025.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.