Ny pligt til arbejdstidsregistrering
Et lovudkast indfører en generel arbejdsgiverpligt til at etablere et system, der måler hver medarbejders daglige arbejdstid. Formålet er at sikre overholdelse af regler om hvileperioder og maksimal ugentlig arbejdstid i tråd med EU-Domstolens praksis. Kravet gælder bredt og forudsætter en løsning, der kan danne grundlag for kontrol og dokumentation.
Systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt for medarbejderen. Oplysninger skal opbevares i en nærmere fastsat periode, og behandlingen skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, herunder klare adgangsrettigheder, passende sikkerhedsforanstaltninger og gennemskuelig information til medarbejderne.
De væsentligste krav fremhæves her for overblik:
- Systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.
- Løsningen skal understøtte overholdelse af hvileperioder og maksimal arbejdstid.
- Medarbejdere skal have adgang til egne registreringer.
- Behandling af data skal være i overensstemmelse med GDPR og relevante kontrolforanstaltninger.
- Data skal opbevares i fem år efter den relevante referenceperiode.
Mulighed for at fravige 48-timers reglen
Lovudkastet åbner for individuelle aftaler om længere arbejdstid end 48 timer i gennemsnit pr. uge. Fravigelsen er snæver og forudsætter, at medarbejderen er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter og udfører samfundskritiske funktioner. Aftalerne skal være nødvendige og tilrettelagt sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Der gælder yderligere værn: Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 60 timer, medarbejderen kan når som helst trække samtykket tilbage, og manglende accept må ikke medføre ugunstig behandling. Arbejdsgivere bør sikre skriftligt samtykke, løbende opfølgning og klare procedurer for tilbagetrækning.
Undtagelser og næste skridt
Visse medarbejdergrupper kan undtages fra registreringspligten, herunder medarbejdere hvis arbejdstid ikke kan måles eller fastsættes på forhånd samt ansatte, der selv tilrettelægger deres arbejdstid, eksempelvis ledere på højt niveau. Undtagelserne skal fortolkes snævert og baseres på en konkret vurdering af arbejdsforholdene.
Selv om forslaget afventer vedtagelse, bør arbejdsgivere forberede implementering i god tid før den forventede ikrafttræden den 1. juli 2024. Det indebærer valg af egnet registreringsløsning, fastlæggelse af roller og adgangsrettigheder, opdatering af interne politikker samt sikring af et gyldigt behandlingsgrundlag, passende opbevaringsperioder og informationspligt over for medarbejderne.
