EU-Domstolen har afklaret, at EU’s vikardirektiv finder anvendelse, når en virksomhed ansætter medarbejdere med henblik på midlertidigt at stille dem til rådighed for en brugervirksomhed – også selv om udsendelse ikke er virksomhedens hovedaktivitet, og selv om virksomheden ikke har national autorisation som vikarbureau. Det afgørende er den reelle tilrettelæggelse af arbejdet: om brugervirksomheden udøver instruktion, tilsyn og kontrol. Klassifikationen kan ikke hvile alene på, at parterne har kaldt aftalen en service- eller leverandørkontrakt.