Videresendelse af kundeoplysninger: ansvar, identifikation og bonus
Sø- og Handelsretten fastslog, at en tidligere medarbejder handlede retsstridigt ved under ansættelsen at videresende kundeoversigter, lognoter og ordrer til sin kommende arbejdsgiver. Den nye arbejdsgiver og dennes direktør pådrog sig ansvar ved at modtage og udnytte materialet. Retten lagde vægt på loyalitets- og tavshedspligt samt beskyttelsen af forretningshemmeligheder.
Retten tog stilling til hæftelsesgennembrud og identifikation mellem to nært forbundne selskaber. Kravet om udbetaling af bonus til den tidligere ansatte blev taget til følge frem til misligholdelsestidspunktet, men ikke herefter. Afgørelsen understreger behovet for interne kontroller ved håndtering af kundedata og tydelige HR- og compliance-procedurer ved jobskifte. Dommen kan læses i en anonymiseret version i Sø- og Handelsrettens domsoversigt.