Landsretten frifandt en slovakisk vognmand for krav om yderligere løn og feriepenge fra en chauffør, som udførte kørsel ud fra Danmark. Retten fastslog, at chaufføren ikke både kunne anses for udstationeret til Danmark og have arbejdssted her. Da arbejdet reelt udgik fra Danmark, fandt danske ufravigelige regler anvendelse, men de gav ikke krav på merløn m.v., fordi vilkårene efter den slovakiske kontrakt var dokumenteret overholdt. Der var derfor ikke tale om social dumping.
Afgørelsens præmisser
Chaufføren blev regelmæssigt transporteret fra Slovakiet til Danmark for at overtage køretøj og løse internationale opgaver. Ansættelsesforholdet var reguleret af slovakisk ret. Landsretten lagde vægt på, at udstationering forudsætter, at arbejdet midlertidigt udføres i værtslandet, ikke at arbejdsstedet er der.
Retten anerkendte, at danske ufravigelige beskyttelsesregler gælder, når arbejdet udgår fra Danmark. Efter bevisførelsen var løn- og ansættelsesvilkår imidlertid opfyldt, og der forelå ingen restkrav på løn, feriepenge eller tillæg.
Praktiske konsekvenser
Dommen giver et klart pejlemærke for den mobile arbejdskraft: Virksomheder skal afklare arbejdssted og sikre dokumentation for løn- og ansættelsesvilkår. Korrekt kvalifikation mellem udstationering og fast arbejdssted er afgørende.
Afgørelsen skal ses i lyset af den skærpede regulering efter Vejpakken, herunder kædeansvar og øget myndighedskontrol. Retlig klarhed mindsker tvister om lønkrav og social dumping i vejtransportsektoren.
