Højesteret skærper tidskravet ved 120-dagesreglen
Højesteret har præciseret, at en opsigelse efter funktionærlovens 120-dagesregel som udgangspunkt skal ske tidligere end 10 kalenderdage efter udløbet af den 120. sygedag. Den såkaldte umiddelbare tilknytning er dermed gjort mere forudsigelig, også i forløb med afbrudt sygdom.
Retten anerkender samtidig, at hvis funktionæren raskmeldes efter de 120 sygedage, men på ny bliver syg inden for 10 kalenderdage fra udløbet af den 120. dag, kan opsigelse fortsat anses for sket i umiddelbar tilknytning.
Reglen og den konkrete tvist
Efter funktionærloven kan arbejdsgiver og funktionær aftale, at ansættelsen kan bringes til ophør med en måneds varsel, hvis funktionæren har modtaget løn under sygdom i 120 dage inden for 12 sammenhængende måneder. Anvendelse forudsætter, at opsigelsen gives, mens funktionæren er syg, og i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage.
I sagen havde en IT-konsulent opnået 120,17 sygedage pr. 11. september. Hun genoptog arbejdet dagen efter, var syg igen 1.-2. oktober og raskmeldt 3.-28. oktober. Ved ny sygemelding den 29. oktober blev hun opsagt efter 120-dagesreglen. På dette tidspunkt var der ydet løn under sygdom i 123,17 dage, men der var forløbet 48 kalenderdage siden udløbet af den 120. dag.
Retternes afgørelser og begrundelser
Byretten fandt, at opsigelsen havde den fornødne tilknytning, bl.a. under hensyn til behovet for at sikre opgørelse af betingelserne. Østre Landsret nåede det modsatte resultat, idet arbejdsgiver undlod at opsige i umiddelbar forlængelse af 120-dagesgrænsen og heller ikke på de efterfølgende sygedage.
Højesteret stadfæstede resultatet, men fastsatte et generelt udgangspunkt: Opsigelse skal normalt ske tidligere end 10 kalenderdage efter udløbet af de 120 sygedage. Da der i sagen var gået væsentligt mere end 10 kalenderdage, og der ikke forelå særlige grunde til at fravige udgangspunktet, var betingelsen om umiddelbar tilknytning ikke opfyldt. Medarbejderen fik derfor krav på løn i hele opsigelsesperioden.
Praktiske konsekvenser
Dommen giver en klar tidsmæssig ramme for arbejdsgivere: Et effektivt 10-dages vindue efter den 120. sygedag, hvor beslutning om opsigelse skal træffes og meddeles, hvis reglen skal kunne anvendes. En midlertidig raskmelding efter dag 120 afbryder ikke nødvendigvis muligheden, hvis der indtræder ny sygdom inden for 10-dagesperioden.
Arbejdsgivere bør derfor sikre præcis opgørelse af sygedage i de løbende 12-måneders perioder, dokumentere sygdomsforløb og planlægge hurtig beslutningsproces. Højesteret angiver ikke udtømmende, hvornår udgangspunktet kan fraviges, men fastslår, at en kortvarig tilbagevenden til arbejdet efter 120 dage ikke i sig selv begrunder fravigelse. Overskrides 10-dagesgrænsen, må arbejdsgiver som udgangspunkt anvende de almindelige varslingsregler med fuld løn i opsigelsesperioden.
