Landsrettens resultat og begrundelse
Østre Landsret har afklaret, at en øvre aldersgrænse for genopstilling til en politisk valgt sektorpost i en faglig organisation ikke udgør en afskedigelse efter forskelsbehandlingsloven, men et afslag på fornyet ansættelse. Den faglige organisation havde anerkendt, at alderskriteriet var i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination, efter at EU-Domstolen tidligere havde fastslået, at den pågældende post er omfattet af direktivbaseret beskyttelse. Tvisten for landsretten angik derfor udelukkende udmålingen af godtgørelse.
Sektorformanden havde været valgt i en lang årrække, men mandatet udløb ved hver periodes ophør og forudsatte nyvalg. Landsretten lagde vægt på, at der ikke forelå en garanti for fortsat ansættelse, og at den retlige situation adskiller sig fra en klassisk afskedigelse, hvor ansættelsesforholdet bringes til ophør af arbejdsgiver. På den baggrund fandt retten, at godtgørelsen skulle fastsættes efter praksis for manglende ansættelse og ikke efter niveauerne for aldersbetingede afskedigelser. En godtgørelse i den lave ende blev derfor anset for passende.
Betydning for udmåling og praksis
Afgørelsen tydeliggør sondringen mellem to spor i forskelsbehandlingsloven: diskrimination i forbindelse med afskedigelse og diskrimination ved afslag på (fornyet) ansættelse. Valget af spor har væsentlig betydning for godtgørelsens størrelse. Ved flere på hinanden følgende perioder vil domstolene tillægge det vægt, om den pågældende har en retslig forventning eller garanti om fortsat ansættelse, eller om fortsættelse beror på et nyt valg.
For faglige organisationer og andre foreninger med valgte poster understreger dommen behovet for at gennemgå vedtægter og sektorlove med henblik på alderskriterier. Aldersgrænser indebærer høj risiko for overtrædelse, medmindre de kan begrundes sagligt og proportionelt. Hvor valgte mandater udløber automatisk, bør regler og procedurer tydeligt afspejle, at et fortsat hverv forudsætter nyvalg, og at der ikke er garanti for fortsat ansættelse. Samtidig bør organisationer dokumentere beslutningsgrundlag og sikre, at valgbarhedskrav ikke indirekte virker diskriminerende. Sagen illustrerer endvidere, at selv lang, ubrudt tjeneste i et valgt hverv ikke i sig selv udløser godtgørelse efter afskedigelsespraksis, når det reelt er tale om afslag på fornyet ansættelse.
