Kunstig intelligens på arbejdspladsen – nye regler fra EU trådt i kraft

Kunstig intelligens på arbejdspladsen – nye regler fra EU trådt i kraft

EU’s AI-forordning indfører en risikobaseret regulering med skærpede krav for HR‑systemer, forbud mod visse praksisser og bøder op til 7 % af global omsætning. Arbejdsgivere bør kortlægge AI-brug, risikoklassificere og styrke GDPR‑compliance forud for ikrafttrædelse i 2026/27.

EU’s AI-forordning er trådt i kraft med en gradvis indfasning frem mod 2027. Reglerne indfører en risikobaseret model med skærpede krav for højrisikoanvendelser og betydelige bøder ved overtrædelser. For arbejdsgivere er konsekvenserne markante, fordi mange HR-relaterede systemer vil blive klassificeret som højrisiko.

Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026

Læs mere her →

Konsekvenser for HR

AI, der understøtter rekruttering, forfremmelse eller opsigelse, udløser krav om brug efter brugsanvisningen, kvalificeret menneskeligt tilsyn og klar information til de berørte medarbejdere. Visse praksisser forbydes helt, herunder systemer der klassificerer medarbejderes personlighedstræk over tid, med forbuddet gældende fra februar 2025.

AI med begrænset risiko – fx chatbots eller AI‑baseret markedsføring – giver som udgangspunkt ikke nye brugerkrav, men skal anvendes i overensstemmelse med eksisterende regler som GDPR. Generelle grundmodeller og generativ AI anses typisk som minimal risiko for brugeren. De fleste HR‑krav for højrisikosystemer gælder fra august 2026/27.

Virksomheder bør kortlægge AI-brug, risikoklassificere systemer, opdatere politikker, leverandørkontrakter og konsekvensanalyser samt træne relevante medarbejdere. Samtidig skal forbud, diskriminationsregler og databeskyttelse efterleves parallelt. Se AI-forordningen på EUR‑Lex: eur-lex.europa.eu.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.