Afgørelsens kerne
En faglærer blev lovligt afskediget under sygdom, fordi hendes psykiske lidelse på tidspunktet for opsigelsen ikke kunne anses for at have lang varighed. Ligebehandlingsnævnet fandt derfor, at hun ikke var omfattet af handicapbeskyttelsen efter forskelsbehandlingsloven. Nævnet understregede, at vurderingen skal foretages på opsigelsestidspunktet, og at senere udviklinger – herunder efterfølgende diagnoser og tilkendelse af førtidspension – ikke indgår i bedømmelsen.
Praksis bekræfter, at begrebet handicap forudsætter en funktionsnedsættelse med enten dokumenteret lang varighed eller en kvalificeret prognose herom. Hvor varigheden er uafklaret, må afgørelsen bero på de foreliggende lægelige oplysninger og en realistisk forventning til forløbet.
Faktum og vurdering
Medarbejderen havde tidligere været sygemeldt i 2011, 2014 og 2020 efter episoder med belastende elevadfærd. Hun var hver gang vendt tilbage til fuldtidsarbejde uden skånehensyn. I marts 2021 blev hun afskediget efter seks måneders sygefravær, og de sundhedsfaglige udtalelser i sagen pegede på usikkerhed om tidspunktet for fuld tilbagevenden.
Nævnet lagde vægt på en mulighedserklæring fra oktober 2020, der forventede 4–5 ugers sygemelding med gradvis optrapning og en samlet varighed på måneder, samt på en psykologerklæring fra februar 2021, der bekræftede prognoseusikkerhed. På den baggrund fandt nævnet, at funktionsnedsættelsen ikke havde dokumenteret lang varighed ved opsigelsen og derfor ikke udgjorde et handicap i lovens forstand.
Det var uden betydning for vurderingen, at medarbejderen efter opsigelsen blev diagnosticeret med PTSD og angst og senere fik førtidspension. Beskyttelsen mod handicapdiskrimination udløses ikke med tilbagevirkende kraft.
Praksis og anbefalinger
Afgørelsen illustrerer, at arbejdsgivere ved sygdomsrelaterede opsigelser skal basere vurderingen på samtidige og fyldestgørende lægelige oplysninger. Hvor der foreligger handicap i lovens forstand, kan afskedigelse først ske efter overvejelse af rimelige tilpasninger; er der derimod ikke tale om handicap, gælder de almindelige krav om saglighed.
HR og ledelse bør sikre rettidig indhentning af mulighedserklæring, dokumentation af dialog om skånehensyn og ajourført vurdering af prognosen. Medarbejdere, der vil påberåbe sig forskelsbehandling, skal kunne sandsynliggøre funktionsnedsættelsens varighed; herefter indtræder den delte bevisbyrde. Samlet viser sagen, at usikker eller kortvarig prognose typisk ikke opfylder kravet om lang varighed.
