Arbejdstilsynet har udgivet en ny vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Vejledningen præciserer arbejdsgiverens ansvar for at identificere og forebygge risici i jobfunktioner med direkte eller indirekte kontakt til personer, der ikke er kolleger, hvor arbejdet forudsætter empati, følelsesregulering og tilpasning af adfærd.
Retlige rammer
Vejledningen bygger på bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, som forpligter arbejdsgivere til at sikre et sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø ved bl.a. stor arbejdsmængde, uklare eller modstridende krav og arbejde med høje følelsesmæssige krav. Risikoen afhænger af kontaktens varighed og karakter samt de forebyggende tiltag, der er iværksat.
Bekendtgørelsen og vejledningen kan læses hos Arbejdstilsynet: se vejledningen om høje følelsesmæssige krav her og bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø her.
Arbejdsgivers pligter
Arbejdsgiver skal løbende afdække, om arbejde indebærer høje følelsesmæssige krav, og vurdere, om eksisterende foranstaltninger reducerer risikoen til et forsvarligt niveau. Medarbejdernes erfaringer er en central kilde og bør inddrages systematisk, bl.a. via APV og arbejdsmiljøorganisationen.
Følgende elementer er centrale i risikoafdækningen og bør adresseres i dialog med medarbejderne:
- Identifikation af kontaktformer og situationer, hvor følelsesmæssige krav typisk opstår.
- Vurdering af omfang, intensitet og varighed af kontakten samt udsving over tid.
- Registrering af hændelser og belastninger som grundlag for løbende forbedringer.
- Afklaring af roller, ansvar og forventninger i mødet med borgere eller patienter.
Der skal være tilstrækkelige forebyggende tiltag, der kompenserer for belastningen. Tiltag kan fx omfatte forventningsafstemning om rolle og opgaver over for brugere eller patienter, opgavefordeling og eventuel rotation på funktioner med høj belastning samt målrettet instruktion, oplæring og adgang til faglig sparring eller debriefing. Klare procedurer for håndtering af krænkende adfærd og støtte fra ledelsen er ligeledes relevante.
Tilsyn og betydning
Vejledningen afslutter rækken af AT-vejledninger, som konkretiserer kravene til det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har samtidig øget sit fokus på området og varslet en kommunikationsindsats, hvilket indikerer, at efterlevelse kan få større vægt i tilsynet.
For arbejdsgivere betyder det et behov for dokumenterede processer for risikoafdækning, medarbejderinddragelse og opfølgning, så belastninger håndteres rettidigt og proportionalt. En klar politik, løbende evaluering og synlig ledelsesopbakning er nøgleelementer i at efterleve reglerne og forebygge arbejdsskader.
