Arbejdsretten har fastslået, at en offentlig arbejdsgiver kan tjenestefritage en tillidsrepræsentant under en igangværende afskedigelsessag uden forudgående forhandling med den faglige organisation. Forhandlingspligten efter cirkulæret § 11, stk. 2, nr. 1, indtræder først forud for den endelige afskedigelsesbeslutning.
Sagen udsprang af længerevarende sygefravær, hvor medarbejderen blev hjemsendt og indstillet til afskedigelse. Indledningsvis gav en faglig voldgift arbejdsgiveren medhold i, at afskedigelsen var saglig. For Arbejdsretten gjorde forbundet gældende, at tjenestefritagelsen og midlertidig inddragelse af telefon og adgangskort krævede forudgående forhandling, samt at inddragelserne krænkede retten til at udføre hvervet.
Arbejdsretten fandt, at inddragelsen af adgangskortet var lovlig efter cirkulæret § 10 på grund af særlige sikkerheds- og planlægningshensyn. Derimod var inddragelsen af tjenestetelefonen unødvendig og i strid med § 10, stk. 1. Alligevel bortfaldt boden efter arbejdsretsloven § 12, stk. 6, fordi arbejdsgiveren handlede hurtigt, i god tro og uden praktiske konsekvenser for tillidsrepræsentantens varetagelse af hvervet.
Retligt præciserer dommen, at forhandlingspligten skal sikre organisationens inddragelse før afskedigelse, men ikke før en underordnet myndigheds indstilling eller under en midlertidig tjenestefritagelse. Tjenestefritagelse er ikke en forvaltningsretlig afgørelse, men kræver fortsat et sagligt grundlag og proportionalitet.
For offentlige arbejdsgivere indebærer dommen, at midlertidige adgangsbegrænsninger kan iværksættes ved reelle sikkerhedshensyn, mens kommunikationsmidler kun bør inddrages, hvis det er nødvendigt, og der samtidig sikres mulighed for fortsat varetagelse af tillidshvervet. Forhandlingen med organisationen skal gennemføres, inden den endelige afskedigelse træffes, og partshøringen skal være korrekt dokumenteret.
