Et udkast til lovforslag om arbejdstid er sendt i høring og sigter mod at tilpasse dansk ret til EU-domstolens praksis under direktiv 2003/88/EF. Forslaget indeholder tre hovedelementer: generelt krav om tidsregistrering, snæver adgang til opt-out fra 48-timers reglen via overenskomst, samt en ny undtagelse for ledende og selvtilrettelagte stillinger.
Tidsregistrering
Arbejdsgivere pålægges at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der kan måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Medarbejdere skal have adgang til egne registreringer, og oplysningerne skal opbevares i fem år. Metoden kan vælges frit, men kravet vil for mange indebære en betydelig administrativ omlægning.
Kravet udspringer af EU-Domstolens dom i sag C-55/18, der forudsætter effektiv kontrol med regler om hviletid og maksimal arbejdstid. Arbejdsgivere, der anvender opt-out, vil få yderligere forpligtelser til dokumentation.
Opt-out fra 48-timers reglen
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på højst 48 timer over fire måneder fastholdes. Nyheden er, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter kan aftale adgang til individuelle opt-out-aftaler på overenskomstdækkede områder.
Adgangen er begrænset til medarbejdere omfattet af rådighedsvagter, der udfører samfundskritiske funktioner. Ordningen kan ikke anvendes uden for overenskomstdækkede områder og forudsætter særlige værn om sikkerhed og sundhed.
Undtagelse for ledende og selvtilrettelagte stillinger
For medarbejdere, hvis arbejdstid ikke kan måles eller fastlægges, eller som har ledelsesfunktioner eller betydelig beslutningskompetence, finder reglerne om pause, 48-timers grænsen og natarbejde ikke anvendelse.
Undtagelsen kræver, at fravigelserne fremgår udtrykkeligt af ansættelseskontrakten, og at arbejdsgiver fortsat sikrer de generelle principper om sikkerhed og sundhed. Arbejdsgivere bør samtidig vurdere, hvilke stillinger der reelt opfylder kriterierne.
