Fra 1. januar 2024 er store bededag ikke længere en helligdag, men en almindelig arbejdsdag. Loven gælder for alle lønmodtagere og griber ind i både lovgivning, kollektive overenskomster og individuelle aftaler, så regler om frihed og særlige helligdagsvilkår ikke længere anvendes for denne dag. Arbejde på dagen aflønnes som udgangspunkt efter de sædvanlige regler.
Hovedpunkter i loven
Loven fastslår, at hidtidige bestemmelser om frihed, kompenserende frihed, ulempegodtgørelse og løn under fravær ikke finder anvendelse for store bededag. Dermed bortfalder automatisk frihed.
For fastlønnede kan arbejdstiden reelt øges. I så fald skal arbejdsgiver yde et løntillæg som kompensation. Timelønnede aflønnes med deres normale timesats, eventuelt med overarbejdstillæg efter de gældende regler.
- Helligdagsrelaterede rettigheder anvendes ikke på store bededag.
- Fastlønnede har krav på lønkompensation ved arbejdstidsforøgelse.
- Timelønnede får sædvanlig timesats og relevante tillæg for arbejde på dagen.
Konsekvenser for arbejdsgivere
Arbejdsgivere bør sikre, at løn- og tidsregistreringssystemer, personalehåndbøger og vagtplaner er opdateret. Medarbejdere bør informeres tydeligt om ændringer i arbejdstid, kompensation og eventuel optjening og afregning af tillæg.
Bestemmelser om helligdage i eksisterende ansættelsesaftaler kræver ikke nødvendigvis ændring. Ønskes bedre vilkår end lovens minimum, bør dette fremgå udtrykkeligt af kontrakter eller lokalaftaler. Gennemgå samtidig overenskomster og interne politikker for at sikre overensstemmelse, herunder forholdet til kompenserende frihed, ulempegodtgørelser og eventuelle SH-ordninger.
