Ny dom fra Højesteret om 120-dages reglen

Ny dom fra Højesteret om 120-dages reglen

Højesteret afgrænser funktionærlovens 120-dages regel: Forkortet opsigelsesvarsel kan kun bruges inden for højst 10 kalenderdage efter, at de 120 sygedage er opnået, og mens medarbejderen er syg. Overskrides fristen, må opsigelse ske med sædvanligt varsel efter en saglighedsvurdering.

Højesteret har præciseret rækkevidden af funktionærlovens 120-dages regel. En arbejdsgiver kan kun anvende forkortet opsigelsesvarsel, hvis opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til, at de 120 sygedage med løn er nået, og mens medarbejderen fortsat er syg. Den tidsmæssige ramme er konkret fastsat til højst 10 kalenderdage, og fristen tjener både hensynet til medarbejderens forudsigelighed og arbejdsgiverens behov for at tage stilling hurtigt.

Retlige rammer og Højesterets præcisering

Efter funktionærlov § 5 stk. 2 kan forkortet varsel kun anvendes, hvis vilkåret er skriftligt aftalt i ansættelsesforholdet, medarbejderen har oppebåret løn under sygdom i 120 dage inden for 12 sammenhængende måneder, og opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning hertil, mens medarbejderen stadig er syg.

Højesteret fastslår, at umiddelbar tilknytning som udgangspunkt indebærer, at opsigelsen afgives inden for 10 kalenderdage efter de 120 sygedage. Dommen understreger, at opsigelsen i almindelighed skal ske tidligere end dag 10. Samtidig præciseres kravet om fortsat sygdom: Betingelsen er opfyldt, selv om medarbejderen har været tilbage i arbejde efter de 120 dage, hvis vedkommende på opsigelsestidspunktet igen er syg.

Faktum og bedømmelsen

I den konkrete sag var grænsen på 120 sygedage nået i løbet af september. Medarbejderen arbejdede herefter i perioder, men blev på ny syg i slutningen af oktober, hvor arbejdsgiveren opsagde med forkortet varsel efter 120-dages reglen. Opsigelsen blev givet 48 kalenderdage efter, at de 120 sygedage var opnået.

Højesteret fandt, at kravet om fortsat sygdom var opfyldt, fordi medarbejderen var syg på opsigelsestidspunktet. Derimod var betingelsen om umiddelbar tilknytning ikke opfyldt, da opsigelsen først blev afgivet langt efter 10-dages fristen. Forkortet varsel kunne derfor ikke anvendes. Højesteret vurderede dernæst, at en opsigelse med sædvanligt varsel var rimeligt begrundet i virksomhedens forhold, henset til et betydeligt sygefravær og udsigten til længerevarende fravær, hvorfor der ikke var grundlag for godtgørelse efter funktionærlov § 2 b.

Praktiske implikationer for arbejdsgivere

Dommen skærper behovet for præcis optælling af betalte sygedage og hurtig reaktion, når 120-dages tærsklen er passeret. Fristen regnes i kalenderdage, og overskrides den, bortfalder adgangen til forkortet varsel i den omgang. Samtidig viser dommen, at ordinær opsigelse fortsat kan være saglig ved længerevarende eller gentaget fravær, hvis en konkret vurdering understøtter nødvendigheden.

For at reducere risiko og sikre korrekt proces kan arbejdsgivere med fordel styrke styring og dokumentation på følgende områder:

  • Systematisk opgørelse af sygedage med løn og løbende kontrol af 12-måneders perioden.
  • Verifikation og dokumentation af, at medarbejderen er syg på opsigelsestidspunktet.
  • Beslutningsproces, der muliggør opsigelse inden for højst 10 kalenderdage, når betingelserne er opfyldt.
  • Alternativ plan for ordinær opsigelse med saglig begrundelse, hvis fristen er overskredet.

Samlet set giver dommen klarere retningslinjer for timing og dokumentationskrav ved brug af 120-dages reglen og bekræfter, at almindelige saglighedskrav fortsat er centrale ved sygdomsrelaterede opsigelser.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.