Østre Landsret fandt med dissens, at en udlejers opsigelse af et beboelseslejemål ikke var rimelig, selv om udlejers hensigt om selv at benytte lejemålet var dokumenteret. Afgørelsen ændrer boligrettens flertalsdom, som gav udlejer medhold med et udskudt fraflytningstidspunkt.
Retten afviste, at lejemålet kunne behandles som et accessorisk enkeltværelse eller som en lejlighed i et hus med to beboelseslejligheder. Opsigelse måtte derfor vurderes efter reglerne om udlejers opsigelse til eget brug, hvor en samlet interesseafvejning er afgørende.
I interesseafvejningen tillagde flertallet lejers konkrete forhold vægt: høj alder, økonomi, stærk lokal tilknytning, viceværtsfunktion siden 2000 og uafbrudt beboelse siden 2005. Disse momenter medførte, at opsigelsen ikke blev anset for rimelig, selv om udlejers boligmæssige behov var godtgjort.
Mindretallet mente derimod, at opsigelsen var rimelig, bl.a. fordi lejer gennem et kontrakttillæg måtte være bekendt med, at fremtidige ejere kunne opsige. Dommen tydeliggør, at udlejers egen brug ikke automatisk fører til opsigelse; konkrete, personlige hensyn til lejer kan veje tungere ved boliglejemål.
