Arbejdsretten fastslog, at en vikar udsendt via et vikarbureau til en lager- og transportvirksomhed var udsendt midlertidigt og derfor omfattet af vikarloven, selv om vikariatet blev forlænget flere gange og til sidst uden slutdato. Vikaren skulle dermed ikke anses for fastansat hos brugervirksomheden.
Retsgrundlag og vurdering
Retten lagde vægt på, at begrebet midlertidigt i vikarloven § 1, stk. 1, skal forstås bredt. Henvisningen til vikarloven § 3, stk. 4, om successive udsendelser uden saglig begrundelse – der kan udløse bøde og godtgørelse – understøtter, at også sådanne forløb falder ind under lovens anvendelsesområde.
Konkrete forhold, herunder betydelige aktivitetsudsving og usikkerhed under corona-nedlukningen, talte for, at udsendelsen var midlertidig. Retten fandt derfor ikke grundlag for at anse vikaren som permanent udsendt eller som ansat hos brugervirksomheden.
Praktiske implikationer
Afgørelsen bekræfter, at der skal meget til, før en vikar anses som permanent udsendt og dermed falder uden for vikarloven. Vikar- og brugervirksomheder bør dokumentere formål, varighed og begrundelser ved forlængelser for at synliggøre midlertidigheden.
Virksomheder bør endvidere overvåge successive udsendelser og sikre saglige årsager, da manglende begrundelse kan udløse sanktioner og godtgørelse efter § 3, stk. 4. Klar rolleafgrænsning og korrekt kontraktstyring reducerer risiko for tvister om medarbejderstatus.
