Arbejdsrettens vurdering
Arbejdsretten frifandt Gate Gourmet for organisationsfjendtlighed i en sag om forskellige engangstillæg for medlemmer af to organisationer. Retten fastslog, at den organisation, der gør organisationsfjendtlig adfærd gældende, bærer bevisbyrden. HK kunne ikke godtgøre, at arbejdsgiverens handlinger havde til formål at svække HK som organisation, selv om Ledernes medlemmer opnåede et højere tillæg.
Retten lagde vægt på, at aftalerne, der var indgået med henholdsvis HK og Lederne, havde ensartede strukturer, men adskilte sig på væsentlige punkter som led i forhandlingerne. Forskellene blev anset som resultatet af saglige prioriteringer og udvekslinger – ikke som forsøg på at underminere en bestemt faglig organisation. Dermed var den beløbsmæssige forskel ikke i sig selv tilstrækkelig til at dokumentere organisationsfjendtlighed efter Hovedaftalen mellem DA og FH.
Baggrund og aftaleindhold
Sagen udsprang i 2021, hvor Gate Gourmet både var dækket af en HK-overenskomst (tilknyttet FH) og en lokalaftale med Lederne (uden for FH). Under et presseret driftsbillede ønskede virksomheden mere fleksible vilkår og forhandlede derfor parallelt med de to organisationer.
Med HK blev der aftalt bortfald af bl.a. seniororlov, seniorfri og K-timer mod, at overenskomstens dækningsområde blev udvidet til at omfatte alle medarbejdere, samt et engangstillæg på 45.000 kr. til medlemmer med over 10 års anciennitet. Kort efter indgik Gate Gourmet en tilsvarende aftale med Lederne, hvor medlemmer, der tidligere havde ret til K-timer, fik et engangstillæg på 50.000 kr. HK gjorde gældende, at forskellen udgjorde organisationsfjendtlighed, men Arbejdsretten accepterede virksomhedens begrundelse om, at K-timer havde en særlig værdi for Ledernes medlemmer og derfor udløste et højere kompensationsniveau.
Konsekvenser for forhandlinger
Dommen bekræfter, at en arbejdsgiver kan indgå kollektive aftaler med forskellige organisationer med forskelligt indhold, hvis forskellene hviler på saglige hensyn og afspejler forhandlingsresultaterne. Beløbsmæssig ulighed er ikke i sig selv dokumentation for organisationsfjendtlighed.
Praktisk understreger dommen to pointer: For det første påhviler bevisbyrden den part, der påstår organisationsfjendtlig adfærd. For det andet bør arbejdsgivere dokumentere forhandlingsforløb og begrundelser for forskelle i vilkår, herunder hvilke ydelser eller rettigheder der byttes bort, og hvorfor kompensationen varierer. En gennemsigtig forhandlingsproces og klare saglige rationaler mindsker risikoen for tvister om brud på Hovedaftalen.
