Johan Gustav Dein
En række kommende ændringer i HR-juraen vil skærpe arbejdsgiveres pligter og ændre sagsgange på tværs af arbejdstid, ferie, arbejdsskade, barsel og arbejdsmiljø. Flere forslag er fremsat eller sendt i høring, og flere forventes at træde i kraft løbende fra 2024.
Arbejdstid, ferie og ATP
Et centralt forslag indfører et krav om, at arbejdsgivere etablerer et pålideligt og tilgængeligt system til registrering af arbejdstid. Der lægges samtidig op til målrettede undtagelser fra reglerne om blandt andet pauser, natarbejde og den ugentlige arbejdstid for bestemte medarbejdergrupper. Reglerne foreslås at finde anvendelse allerede fra begyndelsen af 2024.
Regeringen foreslår desuden en bagatelgrænse for udbetaling af optjente, men uhævede feriepenge for at reducere henstående midler. Samtidig lægges op til at slanke arbejdsgivernes administration ved at fjerne den årlige tilkendegivelse om at beholde feriemidler i virksomheden. ATP-bidrag forventes forenklet gennem en fælles opkrævningsmodel.
Arbejdsskader og arbejdsmiljø
Systemet for arbejdsskader foreslås styrket for at sikre bedre håndtering af skadelidte og en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ændringerne tænkes gennemført etapevist i 2024 og 2025.
Arbejdstilsynet får samtidig bedre mulighed for at reagere straks ved farlige forhold, så det bliver tydeligt, hvornår virksomheder skal handle. Forslagene omfatter pligt til at udlevere protokoller til ansatte ved asbestarbejde. En ny ordning åbner for autorisation ved asbestopgaver og udvider en central ordning med data om tilsyn og afgørelser, herunder ved udenlandske virksomheder, samt præciserer adgangen til at offentliggøre ulykkesdata.
Barsel og fleksjob
Tvillingeforældre foreslås tildelt 26 ekstra ugers orlov med barselsdagpenge, fordelt med 13 uger til hver forælder, som skal afholdes inden barnets første leveår. Der indføres også særlige regler for solo- og sociale forældre.
For fleksjob præciseres aftalefriheden i ansættelser uden overenskomstdækning. Arbejdsgivere bør allerede nu kortlægge påvirkningen af interne politikker og procedurer og følge den videre hørings- og lovbehandling i Folketinget. Reglerne er bindende først ved vedtagelse og ikrafttræden.
