Et udkast til ændring af arbejdstidsloven er sendt i høring. Udkastet fastsætter et generelt krav om registrering af den enkelte medarbejders daglige arbejdstid og åbner samtidigt for afvigelser fra 48-timers reglen gennem kollektive aftaler i snævre, samfundskritiske situationer. Initiativet følger EU-Domstolens praksis om effektive systemer til at måle faktisk arbejdstid og skal sikre dokumentation for overholdelse af hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.
Krav om tidsregistrering
Arbejdsgivere skal etablere et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der registrerer hver medarbejders daglige arbejdstid. Modellen er metodefri, men systemet skal muliggøre løbende kontrol af reglerne og efterfølgende dokumentation. Medarbejderen skal have adgang til egne registreringer, og oplysningerne skal som udgangspunkt opbevares i fem år.
Udkastet præciserer ikke en bestemt teknisk løsning, men fastslår funktionskravene. Arbejdsgivere bør derfor allerede nu vurdere, om eksisterende systemer kan opfylde kravene, og hvordan processer, instrukser og kontrolsporet dokumenteres på en ensartet måde.
Undtagelser for selvtilrettelæggere
Visse medarbejdere kan undtages fra reglerne om maksimal daglig og ugentlig arbejdstid, og dermed også fra registreringspligten. Det gælder, hvor arbejdstidens længde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller hvor medarbejderen reelt selv tilrettelægger arbejdet og træffer selvstændige beslutninger, herunder i ledelsesfunktioner.
Undtagelsen forudsætter, at den fremgår udtrykkeligt af ansættelseskontrakten, og anvendelsesområdet vurderes snævert. Det beror på en konkret vurdering, om en stilling opfylder kriterierne. Arbejdsgivere bør derfor afklare omfanget, opdatere kontrakter og sikre ensartet praksis.
Opt-out fra 48-timers reglen i kollektive aftaler
Udkastet udnytter direktivets mulighed for at fravige 48-timers reglen gennem kollektive aftaler, når betingelserne er opfyldt. På et overenskomstområde kan der da indgås individuelle aftaler om at arbejde over 48 timer i gennemsnit, som udgangspunkt op til 60 timer i gennemsnit over fire måneder.
Ordningen er forbeholdt samfundskritiske funktioner og forudsætter, at medarbejderen er omfattet af rådighedsvagtbestemmelser, afgiver informeret samtykke og til enhver tid kan trække samtykket tilbage uden negative konsekvenser. Flere overenskomster har indarbejdet sådanne bestemmelser betinget af lovhjemmel. Udkastet lægger op til ikrafttræden ved førstkommende årsskifte, hvilket giver virksomheder kort implementeringshorisont.
Praktisk bør arbejdsgivere: kortlægge berørte medarbejdergrupper, beskrive processer for registrering, adgang og opbevaring, sikre GDPR-compliance og informere medarbejdere og repræsentanter om de nye procedurer. For overenskomstdækkede områder bør rammerne for eventuel opt-out afklares med parterne, herunder tidsbegrænsning, monitorering og tilbagetrækningsret.
