Et ankenævn har fastslået, at en lejer kunne forpligtes til at betale for gulvafslibning, fordi lejer ved fraflytningen underskrev en rapport med en tydelig formulering om hæftelse for de opregnede mangler. Afgørelsen indikerer, at en enkelt underskrift kan være bindende, når ordlyden klart angiver ansvar og ikke fremstår urimelig.
Retligt grundlag og begrundelse
Huslejenævnet fandt oprindeligt, at underskriften ikke i sig selv kunne udløse betalingspligt og henviste til lejeloven § 187, stk. 4, hvorefter lejeren skal kunne kvittere for modtagelsen uden at acceptere et istandsættelseskrav. Nævnet lagde dog samtidig vægt på, at lejemålet var overtaget normalistandsat, og at den indvendige vedligeholdelse påhvilede lejeren.
Flertallet i ankenævnet vurderede, at den konkrete formulering i rapporten utvetydigt indebar accept af hæftelse for de anførte arbejder. Vilkåret blev ikke anset for urimeligt efter aftaleloven § 36, og lejer blev derfor pålagt betalingen for gulvafslibning.
Praktiske konsekvenser
Afgørelsen peger på en praksisændring i retning af at anerkende en samlet underskrift, der både kvitterer for modtagelse og accepterer hæftelse, forudsat at teksten er klar. Det skærper betydningen af præcise formuleringer i flyttedokumenter.
Udlejere bør sikre utvetydig ordlyd og fyldestgørende dokumentation af lejens stand, mens lejere bør læse rapporten nøje og tilføje forbehold ved uenighed. Følgende tiltag kan styrke retssikkerheden for begge parter:
- Tydeliggør hæftelsesformuleringen i fraflytningsrapporten.
- Dokumentér lejemålets stand ved ind- og fraflytning med fotos og bilag.
- Overvej fortsat separate felter for kvittering og hæftelse, hvor det er praktisk muligt.
